Sidste udkald til København
16 hold har allerede kvalificeret sig, via den europæiske RMR, til majoren i København i næste måned. I dag skal den 17. og sidste europæiske major-deltager findes, når den europæiske RMR når sin ende.
De startede 32 hold, fordelt i to grupper, RMR A og B. Otte hold fra hver gruppe gik direkte videre til majoren, mens de tre 2-3-hold fra hver gruppe gik videre til den igangværende Last Chance-kvalifikation.
I dag, på RMR'ens allersidste dag, er der blot tre hold tilbage. Ét af de tre hold går videre til majoren. En af dem ovelever den modbydelige Last Chance-kvalifikation her, som afrunder RMR'en.
Dagens første opgør står mellem de to lavest seedede hold i Last Chance-kvalifikationen, GamerLegion, med danske acoR på holdet, og Guild Eagles.
acoR er den eneste dansker tilbage i turneringen, og dermed det eneste tilbageværende håb for, at få endnu en dansker med til majoren i København. 11 danskere, fordelt på fem forskellige hold, har allerede kvalificeret sig til majoren. Lad os nu bare få endnu en dansker føjet til listen.
Lykkedes det for acoR og co., at slå Guild Eagles, så skal de op imod 9 Pandas i den afsluttende og afgørende kamp. 9 Pandas er det højest seedede af de tre tilbageværende hold, hvorfor de er direkte klar til Last Chance-"finalen."
Lykkedes det acoR, at kvalificere sig til majoren, så slutter han sig som sagt til gruppen af 11 andre danskere, som allerede har sikret sig billet til majoren på hjemmebane i vor fædrelands hovedstad, København.
Heriblandt er der dog blot to danske hold, ECSTATIC og HEROIC. Det glippede desværre for både Preasy og Astralis.
De 11 danskere, der allerede er klar til majoren i København:
RMR A
-
G2: HooXi
-
FaZe: karrigan
RMR B
-
ECSTATIC: kraghen, Nodios, Patti, Queenix og salazar
-
HEROIC: nicoodoz, sjuush og TeSeS
-
ENCE: gla1ve
Foruden disse 11 spillere på denne liste, som acoR forhåbentlig slutter sig til når dagen er omme, så er de to danske coaches, sycrone (MOUZ) og mithR (Apeks) også klar til majoren.
Afvist ved gaten
Foruden Astralig og Preasy, som begge missede sidste udkald, så missede yderligere fem danske spillere majoren. Det drejer sig om Falcons-duoen Magisk og Snappi, NIP-duoen es3tag og k0nfig, samt Monte-spilleren, br0. Derudover naturligvis også Falcons' danske coach, zonic. Samt OG's danske coach, ruggah.
Astralis var de danskere, af de ovennævnte, som var tættest på. De blev dog, på pinlig vis, afvist ved gaten i går, af 9 Pandas, som ekspederede det danske stjernehold ud, og væk fra mulig deltagelse i en major, på hjemmebane.
Dermed står den nu på selvransagelse for Astralis. Og måske det endda vil vise sig, når skuffelsen har lagt sig, at dette RMR-exit i virkeligheden var det bedste, der kunne ske dette Astralis-hold?
De har i hvert fald tydeligvis stadig brug for tid. Det står klart. Staehr, som man nemt kan argumentere for, at han har været deres bedste spiller under denne RMR, har kun været en del af holdet i lidt over et halvt år. Mens stavn og jabbi kun har været her i nogle måneder.
For stavn og jabbi er det tydeligt, at de stadig skal vænne sig til deres nye tilværelse. Om det så handler om rollefordelingen på holdet, om det er noget mentalt, eller hvilke andre faktorer der ligger til grund for, at de ikke har præsteret, kan vi blot gisne om.
Faktum er, at de er blandt de danskere, som har præsteret dårligst i løbet af denne RMR. Den ellers så solide jabbi, er, rent faktisk den dårligst præsterende danske spiller. Det skyldtes bl.a., at den normalt så solide CT-spiller, slet ikke har fundet melodien i Astralis' system på CT-siden.
Der er altså stadig en masse arbejde forude for Astralis. Det er den tredje major i træk, som de går glip af. Og når majoren i København er overstået, er der trods alt stadig en del tid til årets anden og sidste major, som afvikles i Kina i december.
Nu skal det dog ikke længere handle om Astralis. Eller nogle af de andre danskere. Nu er der fuld fokus på acoR, og hans hold, GamerLegion, som i skrivende stund er ved at gøre sig klar til opgøret mod Guild Eagles.
Det er nu eller aldrig for den eneste tilbageværende dansker, acoR.