OG slår Heroic ud af BLAST Showdown
Højest overraskende var det Heroic, der blev kørt af banen i dag i BLAST Premier Spring Showdown 2024.
Eksperterne havde ellers spået et resultat med omvendt fortegn, da de mødte OG, som i øjeblikket ligger nummer 38 på verdensranglisten og som ikke formåede at kvalificere sig til majoren i København.
Men intet fungerede for nicoodoz, sjuush og TeSeS, der endte kampen som de tre dårligst ratede spillere, og det var da heller ikke fordi kyxsan eller NertZ havde en brandkamp heller.
13-5 og 13-6 blev Heroic kørt af banen, ledt an af HeavyGod og regali - de to profiler fra OG.
Det betyder, at den ene af pladserne til BLAST Premier Spring Finals 2024 i London kommer til at blive besat af enten OG eller SAW, og det var nok ikke lige det, man regnede med, inden Showdown gik i gang.