FALCONS BÆNKER DUPREEH, SNAPPI, MADEN
I tirsdags bragede Falcons ud af RMR-turneringen, og onsdag kom det frem, at s1mple ikke har tænkt sig at fortsætte i Falcons. Og han er ikke den eneste, der er færdig i Falcons.
Torsdag middag har Falcons annonceret, at Snappi, dupreeh og Maden alle er bænkede. Samtidig bekræfter organisationen, at s1mples lejeaftale ikke bliver forlænget.
Dermed ser det ud til at blive den helt store genopbygning af Falcons, der er lagt op til forud for næste år. Således er Magisk eneste medlem af startfemmeren, som ikke er bænket.
Talrige udskiftninger
Falcons' hold blev samlet i slutningen af sidste år, hvor Snappi, Maden og SunPayus blev hentet ind i varmen, mens Magisk og zonic kom til fra Vitality.
I foråret kom dupreeh så ligeledes til som erstatning for BOROS, efter holdet missede kvalifikationen til majoren i København.
Seneste rokade på holdet kom så i september efter BLAST Premier Fall Final, da s1mple blev hevet ind på leje i tre måneder, mens SunPayus blev henvist til bænken.
Heller ikke den ukrainske superstjerne kunne få resultaterne hjem for organisationen, og således endte holdet med blot at vinde to ud af de 13 maps, han spillede med dem i efteråret.
Falcons er nu:
-
Magisk
-
s1mple (På lån)
-
zonic (Coach)
-- -
SunPayus (Bænket)
-
Snappi (Bænket)
-
dupreeh (Bænket)
-
Maden (Bænket)