nicoodoz under åbningskampen mod Lynn Vision.

nicoodoz: "Vi skal nok komme langt i den her major"

nicoodoz kunne godt mærke, at der var nerver på, selvom Lynn Vision ikke voldte danskerne i Heroic nogle problemer.

Dust2.dk til majoren i København

Heroic tog en sikker sejr over kinesiske Lynn Vision i deres åbningskamp ved majoren i København.

Alligevel var der nerver på, fortæller nicoodoz i dette videointerview med Dust2.dk.

I Heroics sidste kampe inden majoren kvalificerede de sig til IEM Dallas 2024, mens de forinden blev slået ud af BLAST Premier Spring Showdown 2024 af OG 2-0.

Ifølge nicoodoz er Heroic stadig i en positiv udvikling, da vi spurgte, hvor holdets niveau ligger lige nu.

På vej opad. Jeg føler, at til Dallas-kvalificeringen og til BLAST Showdown, der havde vi et par dårlige kampe, hvor vi ikke rigtig levede op til vores egne forventninger, men jeg føler, at vores niveau er på vej op, og vi skal nok komme langt i den her major.

På det personlige plan er det også en nicoodoz, der ikke er helt tilfreds med niveauet.

Jeg er lidt for svingende lige nu. Jeg vil gerne arbejde på at være mere konsistent og hæve mit bundniveau. Det er det, jeg "struggler" med lige nu, men det arbejder jeg hårdt på.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.