
casle: "Vi spillede bedre i den første kamp"
Dust2.dk til majoren i København
Så fik ECSTATIC også en sejr i bankbogen, efter de besejrede The Mongolz i en tæt kamp på Nuke.
Kampe gav flashback til deres første kamp mod Cloud9, men denne gang fik de lukket kampen, og kan afslutte første dag med smil på læben.
casle kom ud til et interview med Dust2.dk, hvor han også kan se lighederne mellem deres to første kampe, men følte selv, at de spillede bedre i den tabte kamp til Cloud9.
Jamen først og fremmest vil jeg sige, at jeg synes faktisk, at vi spillede godt i den første kamp. Jeg synes måske ikke, at vi spillede super godt i den her kamp. Der var lidt flere nerver på, tror jeg, og jeg tror, at når vi får vendt dem, at kampen ligesom ændrer sig. Når vi ligesom får ro på at spille nogle gode runder, så føler jeg egentlig, at det går sådan noget okay godt.
I starter på CT-siden, og det er her, man tænker, at det skal gå godt. I får syv runder, men så sker der et eller andet her, hvor modstanderne vinder 5 runder i streg.
Hvad er det, du siger til drengene her? Hvad er det, du tror, der går igennem i hovederne på dem her?
Jamen, lidt som jeg sagde før, jeg tror faktisk, at vi taber en 2v4, hvis jeg ikke tager helt fejl. Og så tror jeg, at halvlegen havde set lidt anderledes ud, men vi bliver både lidt moneyfucked og taber måske et par dumme runder igen. Men jeg føler egentlig, at vi har godt styr på det, men vi kunne godt have spillet runderne lidt bedre.
Nu er første dagen ovre for ECSTATIC, der først skal i aktion igen mandag. Resten af dagen skal bruges på at spise, se hvem den næste modstader er og minimun otte timers søvn for spillerne.
Nu skal vi spise og så kommer der jo en modstander på et eller andet tidspunkt, og så kører alt jo, som det plejer. Noget forberedelse og forhåbentlig noget god søvn, og så klar til i morgen.
Du siger god søvn. Hvornår er det, I normalt sover, fordi I skal jo først spille klokken et igen i morgen?
Jamen, jeg føler faktisk, at vi går sådan okay tidligt i seng, så vi får i hvert fald otte timer allesammen.
Så det er bare otte timer søvn, men er det lige meget, hvornår I sover så?
Ja, i princippet er det. Altså, hvis der er en, der får lidt mindre, så er det måske mig. Men ellers så prøver vi at ramme de otte timer alle sammen.
I går var vi i seng klokken 00:30-01:00, tror jeg, alle mand.
Med otte timers, skal de danske dreng fra ECSTATIC ud i en vigtig dag, hvor et hold fra 1-1-stadiet venter.