
gla1ve: "Der var ikke rigtig noget, der klikkede"
Tidligere på aftenen blev en af Danmarks største spillere gennem tiden slået ud af den første major på dansk jord. Som den eneste fra "Det bedste hold nogensinde" - de gyldne fem fra Astralis, spillede gla1ve sig til majoren sammen med ENCE.
Nu er han ude efter et 2-0 nederlag til FURIA.
Efter kampen stillede den danske holdkaptajn op til taberinterview med PGL's interviewer James Banks, og det interview bringer vi her et transkriberet udsnit af.
Banks: "Vi har set, hvor godt i kan spille til Katowice, og så går i 1-3 her i København. Gør det, det her endnu hårdere?
Ja, selvfølgelig gør det det. Drengene ville virkelig gerne få mig ind i Royal Arena, og det ville jeg virkelig gerne selv også. Vi pressede os selv rigtig meget forud for dette event.
Vi prøvede at gøre alt, hvad vi kunne både på og udenfor serveren, prøvede en masse forskellige ting. Det endte med ikke rigtig at fungere, vi spillede faktisk lidt bedre inden turneringen gik i gang. Det var ikke rigtig noget der klikkede i den her turneringen, det er virkelig uheldigt.
Herefter prøvede gla1ve at sætte ord på, hvad det var, som gik galt for ENCE ved majoren.
Det er svært at sige. Det er selvfølgelig lidt på det individuelle plan, men vi skal også gennemse demoerne for at se, hvad der gik galt på det taktiske plan. Vi bliver nødt til at se på det, det er lidt svært at sige lige nu, men ja, bare ikke godt nok.
Det er en virkelig lam undskyldning, men jeg har det som om, vi vinder nul pistolrunder, så vi har ikke så mange gode starter på halvlegene. Vi får aldrig en god økonomi, og så kan det være svært at spille, for hvis man bare taber en enkelt runde, så er man på øko igen og det andet hold har en fordel. Når vi så heller ikke spiller godt, bliver det svært at komme tilbage efter en dårlig start.