
📺 Favoritrolle gør ikke sycrone bekymret
Se hele videointerviewet i bunden af artiklen.
MOUZ er første hold klar til slutspillet i Royal Arena ved majoren i Danmark.
Under RMR'en og Opening Stage har vi set masser af følelser fra spillere og coaches, men med måden hvorpå MOUZ spillede sig i slutspillet til den første CS2-major, så nåede presset ikke at opbygge sig hos danske sycrone, før de allerede var videre fra Elimination Stage.
Det føles skønt. Det føles dejligt. Der er måske ikke så mange følelser, som man kunne have regnet med, men vi spiller også en forholdsvis overkommelig kamp i dag. Complexity er et hold, som måske ikke helt møder op. Jeg ved fra træning, at de kan være lidt skarpere.
Måske er der lidt mere pres i Bo1-kampene, hvor der er lidt mindre plads til fejl. Men det er en god pointe: Når man vinder så overkommeligt, så er det svært lige at føle lettelsen.
Med den dominerende præstation mod Complexity og en fejlfri Elimination Stage stempler MOUZ sig ind som en af favoritterne til at gå hele vejen ved den københavnske major, og den rolle gør ikke sycrone bekymret.
Ja, det har jeg det okay med. Vi vidste inden turneringen, at vi er helt sikkert et top 8-hold, og vi skal klart i slutspillet. Vi har også sat store ambitioner for året.
Måske vi stempler ind som favoritter, men vi er stadig et lidt uerfarent scenehold. Det ser man måske også nogle gange, når vi spiller på scenen. Det er stadig noget, vi arbejder på. Lad os se, hvad der sker.