
📺 Patti om HooXis råben: "Det er god banter"
Desværre gik den ikke længere for ECSTATIC, som er ude af majoren.
1-2 lød slutstillingen mod G2, og de danske drenge må derfor se resten af majoren fra sidelinjen, men der er alligevel plads til, at Patti og resten af holdet allerede nu kan se stolte på resultatet.
Det fortæller holdkaptajnen til Dust2.dk, da vi spørger ind til følelserne umiddelbart efter nederlaget.
Der er selvfølgelig en masse ærgrelse, fordi vi er ude af majoren. Vi er selvfølgelig skuffede, men vi ved også, at vi kan være stolte af det, vi har præsteret. Vi kom meget længere, end alle havde forventet. Så det er stor skuffelse, men vi ved også, at vi har gjort det godt.
ECSTATIC var modsat G2 og flere andre store hold ikke sikret en plads i RMR-turneringen inden majoren.
I stedet måtte de tage den længste vej mulig, da turen til København startede med de åbne kvalifikationer.
Selvom det har været langt og hårdt, slår Patti dog fast, at det har været en fed oplevelse.
Det har været en lang rejse. Vi startede med at spille de åbne RMR-kvalifikationer fra bootcamp i Aalborg. Der er lang vej fra åbne kvalifikationer og til top 16 til majoren, så det har været en lang rejse.
Det har været en lang rejse med mange kampe og meget træning op til. Det har været mega fedt, og det er ærgerligt, det skal slutte nu, men sådan er det.
HooXis råb var god banter
Gennem hele deres sidste kamp var G2-danskeren HooXi meget i fokus, da han var meget vokal, hver gang hans mandskab vandt en runde.
De mange råb fra HooXis side er dog ikke noget, Patti lægger
Jeg fik samme spørgsmål tidligere, og vi hører ham lidt, og nogle gange kan det også godt tilte os en lille smule. Jeg synes, det er fair nok, og det er god banter. Jeg håber, at G2 kommer igennem, og HooXi når arenaen og kan repræsentere Danmark, så jeg håber, de vinder deres kamp.
Gennem ECSTATICs lange rejse har holdet vundet hjerterne hos mange danske fans, og til alle dem, nye som gamle fans, har Patti bare én ting at sige:
Jeg vil sige tak til både nye og gamle fans - til alle, der støtter op om ECSTATIC og mig. Tak for det, det er derfor vi er her. Uden støtten ville vi ikke kunne spille professionel Counter-Strike, så det er bare super fedt, at folk følger med og støtter vores hold.
Det var nok de færreste, der havde forventet, at ECSTATIC ville slutte i top 16 til den første major på dansk jord nogensinde.
Rejsen har været lang, og holdet har været i gang i næsten tre måneder, fortæller Patti, hvorfor holdkaptajnen også synes, at det er fortjent med et par dages pause, nu de er ude.
IGL'en fortæller ligeledes, at holdet ikke allerede har sat næsen op efter at nå den næste major, men at der skal evalueres og snakkes om fremtiden, når deres velfortjente pause er overstået.
Jeg tænker, at vi har været i gang i næsten tre måneder non-stop, så det er nok rimelig fortjent med en pause, når vi kommer hjem, og så må vi se, hvad der sker derfra. Vi har på stående fod ikke aftalt noget eller nogen forventninger, så det bliver nok et par dages pause, og så skal vi hjem og evaluere på, hvad der skal ske i fremtiden.
Se video-interviewet her: