29. april 2024 kl. 21:45
Ex-Preasy skal repræsentere Grannys Knockers
Så har de danske drenge fra det tidligere Preasy-mandskab samt niko og b0RUP fundet et nyt navn at spille under.
Det er Grannys Knockers. Det annoncerede de på det sociale medie X, mandag aften.
Selvom Grannys Knockers lyder spøjst, så er det i en god sags tjeneste.
De er kendt som en organisation, der altid har haft fokus på at indsamle penge til "Breast Cancer UK".
De er i den britiske scene kendt for deres kamp mod The Binmen til et showmatch i EPIC.LAN 40, som havde fokus på velgørenhed, hvor de fik indsamlet cirka 25.000 kroner.
Dette vil forsætte med de danske drenge ombord.
Grannys Knockers skal for første gang i aktion på onsdag, når de skal spille mod ALTERNATE aTTaX i Elisa Invitational Sping 2024. Her har de allerede spillet tre kampe under Ex-Preasy, hvor de har tabt to ud af tre kampe.
Grannys Knockers består af
-
TMB
-
refrezh
-
Kristou
-
b0RUP
-
niko
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.