Russisk holdkaptajn trækker sig: "Jeg er udbrændt"
PARIVISIONs ingame leader Jerry rykker ud på bænken.
Sådan lyder det fra organisationen tirsdag i et opslag på X, hvor de samtidig skriver, at Jerry er åben for nye tilbud.
Ifølge Jerry selv skyldes bænkingen, at han er udbrændt.
Jeg vil gerne pointere først og fremmest, at det var min beslutning og jeg vil gerne takke holdet og organisationen for at være enig med mig. Der var fælles enighed, så særligt tak til PARI for det, fortæller Jerry.
Angående mig, så er jeg udbrændt. Jeg kunne ikke længere bringe den impact, jeg ellers kan. Jeg kunne ikke spille på den måde, som jeg kan. Det gik op for mig, at gutterne havde brug for friskt blod, så jeg vil tage et par skridt tilbage for at være frisk, når jeg vender tilbage. I mellem tiden vil jeg streame og være mere aktiv på sociale medier.
PARIVISION er rangeret som verdens nummer 68 og tæller blandt andre major-vinderen Qikert samt den tidligere Spirit- og Liquid-spiller Patsi.
Selvom der er stjernestøv på holdkortet, har PARIVISION endnu ikke formået at levere nogle nævneværdige resultater i projektets 8 måneder lange levetid.
PARIVISION består af:
-
ArtFr0st
-
BELCHONOKK
-
Patsi
-
Qikert
-- -
Jerry (Bænket)