gla1ve er blevet forlovet
gla1ve er blevet forlovet med sin mange årige kæreste den tidligere streamer Sandra 'Sinterbell' Leth.
Det fortæller Sandra på sin Instagram, hvor hun deler billeder af ringen og et spaophold i Ystad.
I SAID YES. En ellers helt fantastisk tur til Ystad, blev lige toppet med at Lukas gik ned på knæ, skriver hun i sit Instagram opslag.
På hendes story afslører hun, at hun fik to ringe at vælge imellem og at valget faldt på den med mest "bling bling".
Sammen har parret sønnen Milas på to år.
Efter syv år i Astralis, hvor det blev til intet mindre end fire major-titler, skiftede gla1ve sidste år til ENCE, der foruden den danske holdkaptajn tæller fire polakker.
Det internationale hold imponerede i Katowice ved årets begyndelse, men det har set svært ud siden da. Holdet er i dag rangeret som verdens nummer 21.