EYEBALLERS tager afsked med duo
SHiNE og Sapec er færdige i EYEBALLERS.
Det har den svenske organisation annonceret på sin hjemmeside lørdag.
De to svenskere var en del af det Hellslayers-lineup, som i sommeren 2022 trak i EYEBALLERS-trøjerne og markerede tilbagekomsten af det legendariske svenske esportsbrand, som særligt i CS 1.6 leverede fine resultater.
Med SHiNE og Sapec på holdet har EYEBALLERS triumferet i de to nationale turneringer Svenska Elitserien i 2022 og Svenska Cupen i 2023.
SHiNE blev i marts bænket for at gøre plads til Golden, mens Sapec ikke har været i kamp siden maj. I hans sted er flusha, der tidligere har tørnet ud for EYEBALLERS og er medejer, trådt til og har spillet blandt andet CCT-turneringer.
Hvem der skal være EYEBALLERS' femtemand har organisationen endnu til gode at melde ud.
For nu er EYEBALLERS:
-
JW
-
HEAP
-
Golden
-
Peppzor