Her er vinderen af en teambuildingoplevelse til 3.000 kroner
Et heldigt hold kan sende deres spillere på en oplevelse sammen for hele holdet.
I slutningen af maj udlovede Vorborg sammen med os på Dust2.dk nemlig 3.000 kroner til et hold i POWER Ligaen, da førstnævnte valgte at donere sit honorar fra noget freelancearbejde hos os til et heldigt hold i POWER Ligaen-regi.
Det hold er nu fundet, og ud af de mange ansøgninger, har vi valgt at udlove præmien til 3. divisionsholdet AMO Esport.
Der var rigtig mange gode ansøgninger og begrundelser for, hvorfor lige netop valget skulle falde på forskellige hold, men i sidste ende kunne kun én vinder blive fundet.
AMO Esport blev indstillet til de 3.000 kroner på grund af deres brug af sociale medier. Selvom organisationen blot har 141 følgere på X, er deres brug af det sociale medie på højde med det for flere større organisationer.
Selvom det er et amatørhold, bruger organisationen tid og energi på grafisk arbejde såsom GIFs og små videoer i forbindelse med nyheder om holdet, hvilket også viser, at de tager ligaen og deltagelsen heri meget seriøst, selvom de spiller i de lavere divisioner og på ingen måde er et professionelt hold.
Det bliver nu belønnet, så spillerne hos AMO Esport kan komme ud og blive rystet lige så godt sammen, som holdets grafik er.
Herunder kan et par eksempler ses: