Skuffelse: Danmark misser "VM"
Søndagen blev en dag, det danske landshold helst vil glemme. De led nederlag til både Ungarn og Slovakiet, hvilket betyder, at Danmark ikke længere har mulighed for at kvalificere sig til "VM".
Efter lørdagens gode resultater var en sejr for Danmark nok til at sikre en plads i slutspillet.
Inden de sidste to kampe skulle afgøres for Danmark, blev holdet ramt af et afbud, da Nodios meldte sig syg, og kwezz fra Sashi kom ind som erstatning.
I søndagens første kamp stod de over for gruppens førsteplads, som tilhørte Ungarn.
Det så ellers ud til, at danskerne var det bedste hold, da de kom foran 8-4 inden sideskiftet. Det blev dog efterfulgt af syv tabte runder i træk, hvor især Aaron fra Ungarn var ustyrlig med sine 27 kills og utallige multikills mod danskerne.
Danmark endte med at tabe 11-13 på Anubis til Ungarn.
Sidste chance
Dermed var Danmarks skæbne i deres egne hænder i den sidste kamp, hvor Slovakiet ventede.
Inden kampen havde begge hold vundet to og tabt to kampe, og nu skulle de kæmpe om tredjepladsen i en direkte duel.
Kampen blev spillet på Ancient. Det var ikke nogen skøn kamp for Danmark, da de kun formåede at vinde tre runder i hele kampen. Det var en kæmpe skuffelse, som blev forværret af, at det betød, at Danmark ikke længere havde en chance for at kvalificere sig til verdensmesterskabet i Riyadh.
Selvom det danske herrelandshold ikke klarende skærene i denne omgang, så skal det danske kvindelandshold på torsdag i gang med deres kvalifikation til "VM".
Danmark stillede således op til VM-kvalifikationens anden dag:
-
Patti
-
salazar
-
Queenix
-
Griller (Stand-in)
-
kwezz (Stand-in)
-
casle (Coach)
-- -
kraghen (Ferie)
-
Nodios (Syg)
Her er grupperne til 'VM'-kvalifikationen:
Resultater efter dag et:
Gruppe A:
-
1. Ungarn - 5-0
-
2. Kosovo - 3-2
-
3. Slovakiet - 3-2
-- -
4. Irland - 2-3
-
5. Danmark - 2-3
-
6. Wales - 0-5
Gruppe B:
-
1. Tyskland 3-1
-
2. Portugal - 3-1
-
3. Frankrig 3-1
-- -
4. Holland 1-3
-
5. Slovenien 0-4
Gruppe C:
-
1. Norge - 3-1
-
2. Østrig - 3-1
-
3. Belgien - 3-1
-- -
4. Island - 1-3
-
5. Malta - 0-4
Gruppe D:
-
1. Letland - 4-0
-
2. Tjekkiet -3-1
-
3. Spanien - 2-2
-- -
4. Schweiz - 1-3
-
5. Luxembourg - 0-4
Kampprogram for Danmark i gruppespillet:
-
Danmark vs. Kosovo - 13-5
-
Danmark vs. Irland - 11-13
-
Danmark vs. Wales - 13-6
-
Danmark vs. Ungarn - 11-13
-
Danmark vs. Slovakiet - 3-13
Se alle resultater og udtaget spillere på liquidpedia.
Alt om den vesteuropæiske kvalifikation til "VM" 2024 i Counter-Strike
Den vesteuropæiske kvalifikation spilles fra den 6. juli og otte dage frem. 21 hold deltager, hvor de syv bedste går videre til hoved turneringen. "VM" 2024 bliver afholdt i Riyadh i Saudi Arabien til november, og her er der 1.663.000 kroner i alt i præmiepuljen, hvoraf næsten 700.000 kroner går til vinderen.
I den afgørende kvalifikation til 'VM' er holdene blevet fordelt ud i fire grupper, hvoraf tre af grupperne består af fem hold, mens gruppe A tæller seks hold. For at gå videre fra sin gruppe, skal man blot være blandt de tre bedste i gruppen.
Danmark er havnet i gruppe A, hvorfor de får en kamp mere på programmet. I samme gruppe er landene Irland, Wales, Kosovo, Ungarn og Slovakiet.
I slutspillet går de syv bedste hold videre til 'VM', der bliver afviklet den 11. til 19. november i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh.