IceBerg og Sashi står overfor Tricked i semifinalen.

Dansk topbrag: Hvem skal repræsentere Danmark?

Søndag skal de danske repræsentanter til EM og VM i CS2 findes, når de sidste fire hold kæmper om æren.

Sashi møder Tricked, mens Astralis Talent og Linx Legacy brager sammen i den anden semifinale.

Kvalifikationsturneringen om en plads på det danske landshold nærmer sig sin afslutning, da semifinalerne og finalen afgøres søndag.

Sashi og Tricked støder sammen i et topopgør, mens Astralis Talent møder Linx Legacy, der dagen forinden sendte ECSTATIC ud af turneringen.

Flere hold som Preasy, WOPA og HyperioN røg tidligt ud af turneringen, mens de resterende fire mandskaber nu kæmper om den prestigefulde plads.

Astralis Talent og Linx Legacy kender hinanden godt fra sidste sæson af POWER Ligaen, hvor Linx Legacy overlevede sæsonen på bekostning af Astralis Talent, som efterfølgende rykkede ned. I sæsonen spillede de to interne opgør, hvor Astralis vandt første kamp 13-6, mens Linx Legacy tog revanche med en 13-5-sejr senere i sæsonen.

Sashi og Tricked mødes for første gang på serveren, og det vindende hold vil træde ind i finalen som favoritter. For Lucky, IceBerg og HUNDEN bliver det dog et gensyn med Tricked, som de tidligere har repræsenteret.

Kvalifikationen foregår online, hvor vinderen sikrer sig en plads på det danske landshold. I første omgang spilles der om adgang til de europæiske mesterskaber, der afvikles i Kosovo fra den 9. til 14. juli.

Ud over at give adgang til EM, giver kvalifikationen også adgang til VM i CS2 senere på året.

Semifinaler ved IESF-kvalifikationen:

  • Danmark Linx Legacy vs. Danmark Astralis Talent

  • Danmark Sashi vs. Danmark Tricked

Følg med her:

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.