Astralis henter GUILD-kerne
Astralis fuldender kvindeholdet med tre tidligere GUILD-spillere.
Det meddeler organisationen tirsdag formiddag i en pressemeddelelse.
Kvindeholdet går dermed fra at være dansk til nu at være nordisk med tilføjelsen af norske pullox, svenske Nea og ikke mindst danske KiTKaT, der skal løfte opgaven som ingame leader.
De tre signinger understreger, vi mener vores investering i kvindeholdet seriøst med ambitioner om at være med helt i toppen af verdens største turnering. De er hver især spillere, som alle kommer med erfaring og en kvalitet, og som sammen med træneren kommer til at løfte hele holdet og vores to unge spillere, der allerede har bevist en del af deres store potentiale, lyder det fra sportsdirektør Kasper Straube i pressemeddelelsen.
Det kommer til at kræve en del af begge sider, men vi har haft en masse gode samtaler med en helt vildt god energi og åbenlys lyst til at gøre hinanden bedre, så jeg er ikke i tvivl om, vi inden for relativt kort tid kommer til at se et nyt topniveau på holdet.
Tilbage i Impact
Med de tre nye spillere følger også en plads i ESLs kvindeliga ESL Impact, hvor Astralis ellers bragede ud i bunden i sidste sæson.
Astralis Women formåede på mirakuløsvis at gå hele vejen og kvalificere sig til ESLs kvindeliga ESL Impact i sidste sæson, men lykkedes ikke med at vinde en eneste kamp i ligaen.
Det fik konsekvenser i slutningen af juni, hvor de rykkede tre spillere ud på bænken.
KiTKaTs ex-GUILD-hold klarede sig betydeligt bedre i Impact, hvor de endte på en femteplads og derfor bliver inviteret direkte til næste sæson.
Ved at erhverve sig ex-GUILD-kernen har Astralis dermed sikret endnu en sæson af ESL Impact og kan spring den åbne kvalifikation over.
Den europæiske ESL Impact League skydes i gang i slutningen i august og spilles frem til oktober. Herfra går fem hold videre til LAN-finalerne, der afvikles i Stockholm til november.
Astralis Women består af:
-
Ismo
-
marie
-
KiTKaT
-
pullox
-
Nea
-- -
zibron (Coach)