stavn og jabbi skal tage revanchen i Rio, denne gang i Astralis-trøjen.

Astralis inviteret til IEM Rio 2024 - Spirit springer over

De danske darlings fra Astralis skal en til tur til Rio, hvor IEM Rio 2024 afvikles, mens donk og Spirit takker nej til invitationen.

stavn og jabbi skal igen tilbage til stedet, hvor de var unægtelige tætte på en majorsejr i Brasilien, denne gang på Astralis-holdet. Derudover har det russiske supermandskab, Spirit, valgt ikke at tage turen til Brasilien.

Det annoncerede ESL på det sociale medie X, hvor både de elleve inviterede hold blev annonceret samt, at ESL løftede sløret for, at Spirit takkede nej til invitationen til IEM Rio.

Til oktober skydes IEM Rio i gang, hvor topholdene skal kæmpe om en præmie på 690.000 danske kroner og en direkte billet til IEM Katowice 2025.

Her er de sædvandlige tophold inviteret, mens fem hold fra de forskellige regioner skal igennem de åbne og lukkede kvalifikationer som påbegynder i løbet af august måned.

Der er elleve hold inviteret i forvejen, mens to hold fra Europa, et fra Nordamerika, et fra Sydamerika og et hold fra Asien tilslutter sig de resterende hold.

IEM Rio starter den 7. oktober og slutter den 13. oktober.

Her er holdene til IEM Rio 2024:

  • Danmark Astralis

  • NAVI

  • Vitality

  • FaZe

  • MOUZ

  • G2

  • The MongolZ

  • Brasilien FURIA

  • 9z

  • USA Complexity

  • Virtus.pro

  • Europa kvalifikation

  • Europa kvalifikation

  • Nordamerika kvalifikation

  • Sydamerika kvalifikation

  • Asien kvalifikation

#1(Med 1 svar)
24. juli 2024 kl. 10:18
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Jeg kan meget godt lide, at Spirit tør sige nej. De virker nærmest som det eneste hold, der ikke spiller alt, hvad de kan komme i nærheden af.
#2(Med 0 svar)
24. juli 2024 kl. 11:37
JakobHelms
Jeg hørte en rumsteren om, at de i stedet spiller den konkurrencemæssigt blødere RES Regional Championship et par dage senere, som angiveligt også afholdes i Beograd, hvor Spirit har base. Ingen rejsedage, samme præmiepulje (=nærmest lige så stor betydning på den betydningsfulde rangliste), det virker som et ret godt taktisk valg. Ikke for at underkende din pointe - de kunne teknisk set godt spille begge to, vi har jo set hold med lige så skøre rejseplaner før - men ville bare supplere med, at det i høj grad også ligner et nej der kommer af, at man har sagt ja til noget andet :-).
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.