Gladiators skyder sig tættere på slutspillet
Tirsdag aften blev gruppe A i Chicken.GG Cup afgjort, hvor WOPA sikrede sig den sidste af de to pladser videre til slutspillet og sluttede sig til NAVI Junior.
Her til aften skulle den anden gruppe skydes i gang, hvor danske Gaimin Gladiators åbnede kontoen med en forholdsvis sikker sejr over KOI, hvorfor de nu er én sejr fra slutspillet.
Sejren over det spanske mandskab blev sikret på Ancient, hvor danskerne fik fornøjelsen af at starte på CT-siden, hvor de hentede fem runder. I anden halvleg var nicoodoz og kompagni ikke til at stoppe, efter de vandt pistolrunden.
Ud af de ti spillede runder formåede KOI-mandskabet blot at vinde to, hvorfor det aldrig rigtig blev helt tæt i anden halvleg.
Med sejren skal Gladiators-mandskabet senere i aften spille om plads i slutspillet mod Apogee, som vandt sin åbningskamp over russiske GUN5. De to tabere skal derimod spille om overlevelse på torsdag.