gla1ve og resten af ENCE spillede to kampe.

Overblik: Problemfri anden dag til skandaleturnering

Eternal Fire og The MongolZ har lagt sig øverst i grupperne ved Skyesports Championship.

Tirsdag blev Skyesports Championship, der bliver afviklet i Mumbai, Indien, skudt i gang, og turneringen kom langt fra optimalt fra land, da flere tekniske problemer udskød samtlige kampe pånær en enkelt, da The MongolZ nåede at slå True Rippers.

I den forbindelse valgte BetBoom at trække sig fra turneringen, og inden dagens kampe fik den indiske turnering også et ultimatum af kassad, der skrev på X, at BLEED og de andre deltagende hold ligeledes ville trække sig, hvis problemer ikke ophørte.

Heldigvis for alle seerne og de deltagende hold gik det hele langt mere smurt for sig, da holdene onsdag satte gang i turneringen igen.

Det gik bedre for nogle end for andre, da Revenant sluttede dagen med to nederlag, mens Eternal Fire i stedet vandt begge sine kampe i gruppe B.

I gruppe A har The MongolZ sat sig på førstepladsen med to sejre ud af tre mulige, mens gla1ve og ENCE endte med én sejr i dagens to kampe.

Stillingen ved Skyesports Championship

Gruppe A

  • The MongolZ - 3-1

  • Aurora - 1-0

  • ENCE - 1-1

  • PARIVISION - 1-1

  • BLEED - 1-1

  • Indien True Rippers - 0-2

Gruppe B

  • Eternal Fire - 2-0

  • 3DMAX - 1-0

  • AMKAL - 1-1

  • DMS - 0-1

  • Revenant - 0-2

De tre bedste hold fra hver gruppe går videre til slutspillet, der der afvikles som single-elimination med bedst-ud-af-tre-opgør.

Førstepladsen fra hver gruppe er direkte videre til semifinalerne, mens anden- og tredjepladserne indleder slutspillet fra kvartfinalerne.

Faktaboks

Sagen kort - Skyesports Championship

Den stort anlagte turnering skulle have begyndt tirsdag i denne uge i Mumbai, men inden første kamp overhovedet var skudt i gang, begyndte kritikken af forholdene blandt andet at komme.

Blandt andet begyndte der at komme billeder af ramponerede borde med søm i, overdækket med gulvtæpper, som spillerne skulle sidde ved og pracce.

Desuden var Windows ikke aktiveret på flere af computerne, som ifølge spillerne heller ikke kunne levere nok FPS.

Tirsdagens to første kampe blev ramt af massive forsinkelser, og det var kun opgøret mellem The MongolZ og True Rippers, der blev spillet til ende.

Kampen mellem Eternal Fire og Revenant endte med at blive udskudt ved stillingen 4-3 til Revenant.

Redaktøren for Dust2.dks indiske søsterside, Dust2.in, aDiC, lagde i et interview med Dust2.dk heller ikke skjul på, at turneringens første dag var en katastrofe, der kan ende med at få store konsekvenser for indisk CS.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.