Overblik: Sådan står holdene inden sidste gruppespilsdag
Aurora har sikret sig slutspillet ved at slutte blandt de tre bedste i gruppe A, og det samme har Eternal Fire og 3DMAX gjort i gruppe B.
Det førstnævnte hold har indtil videre vundet samtlige tre kampe, og selv hvis russerne skulle tabe sine sidste to kampe, er de indbyrdes for gode til at misse slutspillet.
Præcis samme historie er det i gruppe B med Eternal Fire og 3DMAX, der begge har vundet sine tre kampe. De to hold har derfor ikke mødt hinanden endnu, og på fredag spiller holdene muligvis om en direkte plads i semifinalen.
gla1ve og resten af ENCE ligger efter i dag til at misse slutspillet, men det er stadig muligt at få det vendt, så længe de som minimum slår indiske True Rippers. Resten bliver afgjort alt efter resultatet i BLEEDs og The MongolZ' kampe.
I den anden og kedelige ende i tabellerne kan Revenant rent matematisk ikke længere nå slutspillet, da de med en sejr alligevel ville være dårlige indbyrdes med AMKAL. Meget skal også gå rigtigt, for at True Rippers går videre fra sin gruppe.
Stillingen ved Skyesports Championship
Gruppe A
-
Aurora - 3-0
-
BLEED - 2-1
-
The MongolZ - 2-2
-
ENCE - 2-2
-
PARIVISION - 1-2
-
True Rippers - 0-3
Gruppe B
-
3DMAX - 3-0
-
Eternal Fire - 3-0
-
AMKAL - 1-2
-
DMS - 0-2
-
Revenant - 0-3
De tre bedste hold fra hver gruppe går videre til slutspillet, der der afvikles som single-elimination med bedst-ud-af-tre-opgør.
Førstepladsen fra hver gruppe er direkte videre til semifinalerne, mens anden- og tredjepladserne indleder slutspillet fra kvartfinalerne.