nqz og paiN skal forsvare de brasilianske farver til IEM Rio.

paiN sikrer billetten til Rio

Det brasilianske mandskab sikrede pladsen for næsen af Imperial.

Når IEM Rio til oktober løber af stablen i den brasilianske millionby, så bliver det paiN, som sammen med FURIA skal forsvare de brasilianske farver.

Det står klart, efter paiN natten til tirsdag løb med sejren i den sydamerikanske kvalifikation til turneringen, som har en præmiepulje på over 1,7 millioner kroner.

I den afgørende kamp gjorde paiN det af med Imperial og slutter sig dermed til deltagerlisten, som i forvejen tæller storhold som G2, FaZe, Astralis og NAVI.

I alt deltager 16 hold til IEM Rio, og indtil videre er 12 pladser besat. De sidste fire pladser består af to hold fra den europæiske kvalifikation, et hold fra den nordamerikanske kvalifikation samt et hold fra den asiatiske kvalifikation.

IEM Rio løber af stablen fra den 7. til 13. oktober og er i skrivende stund én af de sidste store turneringer inden RMR-turneringerne i Shanghai, som spilles til november.

Deltagerlisten til IEM Rio er indtil videre:

  • Danmark Astralis

  • NAVI

  • Vitality

  • FaZe

  • MOUZ

  • G2

  • Brasilien FURIA

  • Brasilien paiN

  • The MongolZ

  • 9z

  • USA Complexity

  • Virtus.pro

  • Europa kvalifikation

  • Europa kvalifikation

  • Nordamerika kvalifikation

  • Asien kvalifikation

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.