Snax regnede ikke med at ende i G2
Dust2.dk ved BLAST Premier Fall Groups 2024
Ved mediedagen til BLAST Premier Fall Groups fangede Dust2.dk kort G2-kaptajnen Snax, der satte ord på sit skifte fra GamerLegion til G2.
Vel og mærke et skifte, han ikke selv regnede med ville ske.
For at være ærlig havde vi ikke de bedste resultater i GamerLegion. Jeg synes, at min calling var okay og spillerne på holdet kunne lide det, men vi havde ikke særlig gode resultater til sidst.
Med det store skifte til G2, hvor han har erstattet danske HooXi, er Snax atter engang med i verdenstoppen, ligesom han var det tilbage i Virtus.pros storhedstid.
Allerede nu føles det dejligt at være tilbage, især med den flotte start holdet fik ved Esports World Cup, hvor det blev til en andenplads.
Det føles rigtig godt, og det føles godt, at vi allerede har haft et godt resultat ved den første turnering uden særlig meget træning.
Dust2.dk spurgte den polske ingame leader, hvordan han er anderledes i forhold til HooXi. Hvad det præcis er anderledes, er svært for Snax at pege på, men polakken nævner selv sine egne styrker som kaptajn.
Det er svært at sige for mig, da jeg aldrig spille med HooXi, og jeg ved ikke, hvordan han er som ingame leader og hvilke strategier, han foretrækker at bruge. Så det er svært at sige. Hvad jeg kan sige er, at min calling er meget balanceret. Noget kan være freestyle og andet kan strategier, men det kommer an på, hvem vi spiller mod.
En af årets store stjerner har været m0NESY, og til slut svarer Snax også, at han er den bedste spiller, han nogensinde har spillet med.
Snax ser ham også værende som verdens bedste spiller i øjeblikket, men før det kan slåes helt fast, skal der vindes turneringer.