CoJoMo og Perseverance kan ikke spille ESL-turneringer i to måneder.

ESL udelukker hold i to måneder

Perseverance kan ikke deltage i EFG-turneringer de kommende måneder.

Med ærlighed kommer man længst.

Sådan går en kendt talemåde, og det har amerikanske Perseverance måttet sande, efter ESL har fanget dem i en løgn.

Tirsdag har turneringsarrangøren nemlig diskvalificeret det amerikanske mandskab fra ESL Challenger League Sæson 48 såvel som udelukket holdet fra at deltage i samtlige EFG-turneringer de næste to måneder.

Det skriver ESL selv på hjemmesiden.

I sidste uge blev vi opmærksomme på, at Perseverance Gaming indsendte falske beviser for at vildlede turneringsadministrationen i et forsøg på at få en ESL Challenger League-kamp udsat. Efter en grundig undersøgelse af denne overtrædelse har vi besluttet at diskvalificere holdet fra ESL Challenger League Season 48. Derudover suspenderer vi holdet og dets spillere fra alle EFG-pro-turneringer i to måneder, skriver ESL.

Præcist hvilken kamp, Perseverance har forsøgt at få udsat med falske beviser, melder historien ikke noget om.

Holdet ligger nummer 105 på HLTV's rangliste og deltog altså i ESL Challenger Sæson 48.

Deres næste kamp på HLTV er den 4. august, hvor de skal spille en CCT-turnering i Nordamerika mod Detonate.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.