AZR er tilbage.

Officielt: AZR i spidsen for Talons nye hold

Foruden den tidligere Renegades-stjerne er der også blevet plads til en polsk AWP og en tidligere NIP-coach.

Som det har været rygtet i lidt over en måneds tid, så er Talon tilbage i CS, og det bliver med den australske veteran AZR i spidsen.

Det skriver Talon X fredag eftermiddag.

Foruden den tidligere Renegades-IGL er der også blevet plads til polske mhL samt newzealænderne ADDICT og nettik og australieren hazr, mens den tidligere Copenhagen Flames- og NIP-coach djL sætter sig i trænerstolen.

AZRs seneste eventyr var i Sprout, hvor han sidste år nåede 45 dage i Sprout-trøjen, inden han sagde farvel og tak.

Talon har allerede hold i bl.a. League of Legends, DotA 2 og Rainbow 6 Siege, hvor de i LoL og Rainbow 6 har slået sig sammen med fodboldklubben Paris Saint-Germain.

Det nysamlede lineup debuterer søndag, hvor de brager sammen med TSM i HellCase Cup 10.

Talon er følgende:

Australien AZR
Australien hazr
New Zealand nettik
New Zealand ADDICT
mhL
Sverige djL (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.