POWER Liga-finalerne skydes i gang
00D : 13T : 29M : 12S
sjuush må vente med at give hånd til sin russiske holdkammerat ved IEM Cologne 2024.

Visum-problemer fortsætter for HEROIC-spiller

HEROIC starter IEM Cologne 2024 uden degster.

Når HEROIC tager hul på deres vej til IEM Cologne 2024, vil de gøre det uden deres nye AWP’er, degster, til at starte med.

Det bekræfter HEROIC overfor HLTV.

På onsdag åbner IEM Cologne 2024 med Play-in-stadiet, hvor HEROIC står overfor MIBR i deres åbningskamp. Men mens spændingen stiger i Køln, må HEROIC undvære degster fra start.

Dette er ikke første gang, at degster er fraværende for HEROIC i sin korte tid hos organisationen. IEM Dallas i USA blev også uden ham, hvor nicoodoz trådte ind som stand-in. Senest missede han BLAST Premier Fall Groups 2024 i København på grund af problemer med rejsetilladelser.

Tidligere har HEROIC haft nicoodoz som stand-in, men han er nu i Kina med sit nye hold, Gaimin Gladiators, for at spille en LAN-turnering. I mellemtiden har HEROIC’s coach, sAw, påtaget sig rollen som spiller og har været i aktion under BLAST-turneringen i København.

HEROIC står overfor en udfordrende start i IEM Cologne, men de er klar til at kæmpe videre med deres nuværende lineup og en ukendt spiller.

HEROIC stiller til IEM Cologne med:

  • Danmark TeSeS

  • Danmark sjuush

  • NertZ

  • kyxsan

  • sAw (Coach)

#1(Med 6 svar)
3. august 2024 kl. 19:31
Hunt
Også useriøst at hente en russer til holdet i 2024, når man ved hvilke problemer det giver..
#2(Med 5 svar)
3. august 2024 kl. 19:54
Kristja
Ja. Men det kommer vel an på, om han bor i rusland og har statsborgerskab der? Synes jeg læste et sted at han boede i Dubai, og havde søgt om statsborgerskab der.
Det må vel også være Heroic som fejler her, siden alle andre russiske spillere ikke har samme problem som degster ?
#3(Med 1 svar)
3. august 2024 kl. 20:05
Igno
Han er bosiddende i Dagestan, og har en noget uheldig navnesammensætning. Langt størstedelen af alle de profesionelle russiske t1 spillere er bosat i Serbien, og har enten serbisk statsborgerskab, eller arbejder på at få det.

Degster blev bænket i Spirit da han ikke ville relokere med dem til Serbien. Han har selv en stor skyld i disse visa problemer, derudover er det også for amatøragtigt af Heroic at signe en spiller som man ved har disse udfordringer.
#7(Med 0 svar)
4. august 2024 kl. 00:02
Kristja
Tak for oplysningerne! Det er noget at en selvforskyldt situation at stå i så ja, og ret så dårligt scoutet af Heroic I guess... ^^
#4(Med 2 svar)
3. august 2024 kl. 22:12
Hunt
Han og Heroic er stadig endt i de her problemer, selv flere år efter problemet med Rusland/Ukraine. De andre hold kan godt løse problemet.

Heroic/Degster har ikke.
#5(Med 1 svar)
3. august 2024 kl. 22:22
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Degster vil ikke, han kan godt.
#6(Med 0 svar)
3. august 2024 kl. 22:44
Hunt
Tydeligvis ikke, men derfor også useriøst af ham selv og heroic der har hentet ham med den viden der vil være problemer.
#8(Med 0 svar)
5. august 2024 kl. 08:41
resiarlleh
Grundlæggende useriøst holdning - både af Degster og af Heroic!!

Jeg antager, at det ikke er småpenge han får for at gennemføre sin kontrakt - han burde trækkes fuldt ud i løn, hver gang han ikke magter at møde op.

Ligeledes antager jeg, at nogen i Heroic sammensætter et eventprogram og booker fly+billetter. Samme vedkommende burde så også være i gang med at sikre at Degster får ansøgt de rigtige visa i rette tid.

Når det så er sagt, så er det også skidt af Heroic: ansættelsen, fastholdelsen og den manglende kontrakt-itu-rivning. (FYI: krigen imellem Rusland og Ukraine slutter ikke lige med det samme - og selv når den slutter, vil Rusland nok i flere år efter være ramt af restriktion - tag konsekvensen og byg et hold, som kan mødes + møde op)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.