w0nderful spillede en vidunderlig kamp mod Complexity.

NAVI vinder sidste kamp i København

BLAST Premier Fall Groups 2024 sluttede søndag aften, hvor NAVI vandt 2-0 over Complexity.

Søndag aften i København bød på endelig på en sejr for NAVI, da de sejrede 2-0 over Complexity i BLAST Premier Fall Groups 2024.

Københavnske søndag aftener er blevet et lykkebringende fænomen for NAVI i CS2. Efter at have vundet majoren i København på en søndag aften, kunne de nu igen fejre en vigtig sejr, denne gang over Complexity.

Med denne sejr har NAVI sikret sig en plads i BLAST Premier Fall Final 2024, som finder sted i Forum.

Efter to skuffende nederlag til Liquid, stod NAVI over for en afgørende kamp mod de amerikanske modstandere fra Complexity.

NAVI's ukrainske duo med b1t og w0nderful viste sig at være en stor håndful for amerikanerne i dagens opgør.

Kampen startede på Anubis, hvor duoens slagkraft hurtigt blev afgørende. Især b1t trådte i karakter og blev kampens helt ved scoren 11-11, da han vinder en 1v2-clutch med en MP9 mod EliGE og floppy. NAVI vandt 13-11 på Anubis.

Selvom w0nderful normalt svinger den store grønne, så var det få runder han fik brugt AWP'en på kampens andet map, Nuke. Det stoppede dog ikke den talentfulde ukrainer fra at topfragge på serveren.

Med denne overbevisende præstation er NAVI klar til Fall Final, som løber af stablen i september i Forum.

Hvis Complexity skal med til Fall Final, skal de i gennem Fall Showdown, hvor der er to pladser på højtkant til turneringen i Forum.

De kvalificerede hold til BLAST Premier Fall Final 2024:

  • Danmark Astralis

  • G2

  • Vitality

  • NAVI

  • Verden Liquid

  • Spirit

Complexity
0 - 2
Natus Vincere
Alle maps
Complexity K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
USA Jonathan 'EliGE' Jablonowski 34 - 29 +5 83.0 65.1% 1.15
Johnny 'JT' Theodosiou 24 - 33 -9 72.2 67.4% 1.01
Håkon 'hallzerk' Fjærli 23 - 29 -6 62.7 72.1% 0.95
USA Ricky 'floppy' Kemery 26 - 29 -3 69.4 65.1% 0.92
USA Michael 'Grim' Wince 22 - 30 -8 54.7 65.1% 0.78
Natus Vincere K - D +/- ADR KAST Rating 2.0
Ihor 'w0nderful' Zhdanov 37 - 22 +15 87.3 72.1% 1.34
Valeriy 'b1t' Vakhovskiy 35 - 26 +9 84.8 81.4% 1.32
Mihai 'iM' Ivan 26 - 26 +0 68.0 76.7% 1.02
Justinas 'jL' Lekavicius 23 - 28 -5 60.3 79.1% 1.02
Aleksi 'Aleksib' Virolainen 29 - 28 +1 72.6 72.1% 0.97
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.