OG HENTER CHR1ZN
Så er det officielt.
Chr1zN skifter fra MOUZ NXT og er ny mand i OG.
Det har OG annonceret på X mandag eftermiddag.
Dermed er det nu officielt, hvad der blev rapporteret søndag aften af insideren harumi, og som kilder ligeledes fortalte til Dust2.dk, at den 17-årige dansker fremover skulle trække OG-trøjen over hovedet.
Dermed er OG atter fuldtallige, efter de tidligere på sommeren vinkede farvel til HeavyGod og kortvarigt havde britiske Thomas som stand-in til BLAST Premier Fall-gruppespillet i sidste uge.
Skiftet markerer samtidig enden på næsten to år i MOUZ NXT, hvor Chr1zN blev præsenteret i september 2022, da det daværende MOUZ NXT med blandt andre siuhy, xertioN og torzsi, som havde vundet WePlay Academy League flere gange, blev splittet til atomer.
Chr1zN har tidligere i karrieren tørnet ud for danske hold som ESIMED, AGF og Brøndby, hvor han senest sidste år var stand-in i POWER Ligaen sæson 23.
I OG bliver han genforenet med Nexius, som for en stund var en del af MOUZ NXT sidste år.
Chr1zNs OG-debut bliver efter alt at dømme Hellcase Cup 10, hvor OG er inviteret til slutspillet. Det skydes i gang senere denne uge.
OG er nu:
-
Chr1zN
-
Nexius
-
k1to
-
F1KU
-
MoDo
-
Lambert (Coach)