Snappi frustreret over nederlag
Dust2.dk i Køln til IEM Cologne 2024
Efter en nerverpirrende kamp mellem Eternal Fire og Falcons ender det med et par skuffende danskere, som tabte i 30. runde af det afgørende map på Dust2, som kunne have endt anderledes.
Især Snappi er skuffet, da han selv kunne have indflydelse på kampens resultat. Dust2.dk fik en kommentar fra Snappi, få momenter efter kampen.
Det var især en situation på Dust2, hvor Snappi missede en stor chance samt uro i maven i stressende øjeblikke, som var frustrerende.
Vi har en gameplan, som vi ikke helt får fulgt ordenligt. Vi skal have taget lang, men det bliver ikke gjort ordenligt. Det ender med, at de får lang, da vi er CT.
På T-siden spiller vi egentlig en udmærket half, når man tænker på, at vi taber pistolen. Vi kommer tilbage. Vi har en 3v1, hvor jeg ender med at tabe 1v1, fordi jeg ikke rammer ordentligt.
Efterfølgende har vi 12-11, hvor det er meget stressende. Jeg er i midten med bomben i en 3v5, og så ender jeg med at gå ud, og vi får en 3v2. I stedet for at tage det med ro, så bliver der lavet et for hurtigt call. Der skal vi have mere ro i maven, og lige holde, fordi de bliver tvunget til at gøre noget, og det er vi sådan set ikke. Men det var svært for mig at stå nede i midten og styre på tingene i den runde, fordi der var så meget kaos.
Hvordan samler I jer selv op på sådan en tæt kamp? Det er et nederlag, som kunne have gået jeres vej?
Det er frustrerende, fordi det vil være sådan lidt never ending, at vi mangler de sidste to procenter. Det var det samme mod Astralis til BLAST Fall i den anden kamp. Det samme med G2. Samme med Liquid til Dallas.
Alle de kampe bliver afgjort på små ting. Mod Astralis til Fall Groups på Nuke, der taber vi begge pistoler. Vi har masser af chancer for at vinde alligevel i midten af kampen.
G2 Dallas taber vi 1v4 og 1v3 clutch til Nexa, tror jeg. Mod Liquid taber vi andet map, som vi ikke skal tabe, hvor Twistzz har 36 kills.
Skal ikke undervurdere underdogs
Falcons vandt på Nuke mod Eternal Fire, og det er ikke helt tilfældigt. De seneste ti kampe på Nuke er endt med syv sejre til Falcons, og Snappi føler, at holdet komfortable på Nuke, men arbejder på at gøre det samme på de andre maps.
Vi føler os komfortable på forskellige maps, og Nuke er selvfølgelig også et af dem. Vi har en T-side, vi leger rimelig meget på. Vi får ofte ni runder på T-siden, men selv når vi taber pistolen ligesom mod Astralis, kan vi stadig komme op og få fire eller fem stykker med masser af fejl i vores spil. Så vi har en god basis på det map, og det er selvfølgelig vores arbejde at sørge for, at vi også får det på andre.
Med nederlaget til Eternal Fire, skal de i lower bracket-stadiet, hvor de starter med at møde ALTERNATE aTTaX. Snappi vil ikke undervurdere de tyske underdogs.
Vi skal aldrig undervurdere nogen, men det vil selvfølgelig være en kæmpe fiasko, hvis vi taber. Det behøves ikke diskuteres.
Kampen spilles torsdag aften, hvor taberen siger farvel til Køln.