Liquid lukker dag et af med sejr i IEM Cologne
Efter mere end 12 timers CS, er førstedagen ved IEM Cologne 2024 Play-in slut, og det sker med en sejr til mithR og sit Liquid-mandskab.
Klokken 10:30 startede dagens første kampe ved IEM Cologne,, men først lige da mørket faldt over Köln blev den sidste kamp sat i gang. Her skulle mithRs Liquid i aktion.
Efter flere flotte præstationer, hvor Liquid besejrede NAVI ad to omgang samt kvalificerede sig til BLAST Premier Fall Final 2024 i Forum, så var det en kamp mod paiN, som de var forhåndsfavoritter til.
Kampen forløb sig også i den retning, da Liquid satte sig i front med en 8-2-føring. Det brasilianske hold fra paiN bed smerten i sig og hentede sig ind på Liquid i en tæt duel på Anubis. Først i overtiden fik Liquid lukket mappet med en 16-13-sejr.
En gentagelse af det første map fandt sted, da Liquid tog en 9-3-føring på T-siden, men denne var der lidt mere styr på nerverne, og Liquid sikrede sig sejren i en endnu en tæt kamp.
Liquid er nu kun en sejr fra gruppespillet i IEM Cologne. Her skal de møde endnu et brasiliansk hold. Det bliver FURIA, som tidligere på aftenen besejrede og uddelte æg til deres landsmænd fra Imperial.
paiN møder Imperial i en endnu et brasiliansk opgør i lower bracket.