The MongolZ videre efter comeback
Med et comeback på sidste og afgørende map, sikrer MongolZ sig en plads i IEM Cologne, da de vandt 2-1 i kampen mod Eternal Fire.
I en afgørende kamp skulle to af topholdene i IEM Cologne Play-in spille om en af de sidste to ledige plader ved IEM Cologne.
Her skulle holdet fra Mongoliet møde Eternal Fire fra Tyrkiet.
Kampen startede med en afklapsning på Anubis til MongolZ, som kun fik fire runder på banen.
De fik dog kæmpet sig tilbage i næste map, da de tog en sikker sejr på 13-8, hvor 910 og mzinho var afgørende.
Comeback på Nuke
Kampens afgørende map blev spillet på Nuke, som var en rutsjebane af en kamp.
Først kom tyrkerne foran 8-4 på deres CT-side. De vandt også pistolrunden efterfølgende.
De unge knægte fra Mongoliet havde ikke tænkt sig at give op, da de kæmpede sig tilbage 8-9. Dette var begyndelsen på tæt affære mellem de to hold.
De skulle hele vejen i overtiden.
MongolZ' CT-side var for stærk til, at tyrkerne kunne tage sejren fra det unge mandskab. MongolZ vandt 16-14 i en super intens kamp, hvor det var alt eller intet for begge mandskaber.
Dermed er MongolZ videre til IEM Cologne, som det andensidste hold, mens XANTARES og Eternal Fire må se skuffet med fra sidelinjen.