br0 efter nederlaget til G2: "Vi føler, at vi er fem klassespillere"
Dust2.dk i Köln til IEM Cologne 2024
Efter et hårdt nederlag til G2 reflekterede br0 over kampen og delte sine tanker om holdets præstation og fremtiden, da Dust2.dk fangende Astralis-spilleren til et interview kort efter kampen.
br0's umiddelbare reaktion på kampen mod G2 var præget af skuffelse, selvom holdet viste styrke på Mirage.
Skuffende, det er lige det ord, jeg kan strikke.
Jeg føler egentlig, at mapsene de er fine nok, og vi kommer tilbage og viser god CS på Mirage og viser, at vi gerne vil det. Det var egentlig ikke særlig tydeligt på Dust2. Så igen, de tager momentumet på Ancient, og vi får ikke det ud af de situationer, som egentlig er gode nok.
Selvom holdet kæmpede for at komme tilbage på Mirage efter en svær start, manglede der stadig noget for at sikre sejren.
Det er jo en bo3, så om det blev 13-11 eller 13-1, så er der stadig to maps tilbage. Hvis det er, at vi så tager andet map, og det gør vi jo så. 4-8 halvleg. Det siger sgu ikke så meget. Så tager vi pistolen, og så konverterer, og så bliver det ret hurtigt tæt igen. Ja, det var også det, der skete.
Ancient har været en udfordring for holdet under IEM Cologne mod de stærke hold, og br0 forklarede, hvad der gik galt.
Vi føler jo, at vi har godt styr og godt greb på den bane. Specielt, hvad der angår CT-siden. Det virker til, at vi kommer egentlig i gode nok situationer. Vi får simpelthen ikke lukket runderne, eller taget de der ekstra procenter, som vi skulle kunne tage.
Det samme galt egentlig mod NAVI. Der var mange runder på den T-side, som egentlig gjorde forskellen for dem. Og så kommer vi ikke i gang på den CT-side. Og det er lidt det samme her. Vi taber en tæt 2v1 til m0NESY, hvor det havde været 3-3 og ødelagt deres økonomi. Man kan hurtigt tabe grebet, og så løber de afsted med det.
Astralis har i de seneste to opgør mod topholdene haft det svært med at komme ind i kampene, et problem som Staehr også kom ind på tidligere i turneringen, da de tabte til NAVI.
Astralis er i øjeblikket ikke blandt de bedste hold i verden, men slår stadigvæk hold som ligger tæt uden for top 10 komfortabelt.
Det er lidt svært at sige. Der er nogle hold som NIP i sidste uge, som vi ikke ser som et specielt dårligt hold. Som vi egentlig har det nemt imod. Det samme gælder 9z, som er et meget stærkt hold. Vi føler egentlig, at vi kører dem over.
Når vi spiller mod NAVI eller G2, så er det som om, at vi taber koncentrationen og fokus lidt hurtigt. Og så er det der, det går galt.
På trods af nederlaget kan br0 og Astralis tage en vigtig viden med fra IEM Cologne, som de kan bruge til bygge videre på
Med ESL Pro League, BLAST Fall Final og RMR-turneringen i horisonten, er der stadig meget at lære og forbedre.
Der er helt sikkert meget at lære fra den her turnering. Der er rigtig meget til med videre. Rigtig mange ting, man kan dykke ned i og fokusere på. Nu er der også et godt stykke til Pro League. Så der er masser af tid til at arbejde på de her ting. Jeg tror også, det er der, fokus den ligger. Så må vi se, hvor følelserne de ligger forventningerne hen.
Selvom der er plads til forbedring, har br0 stor tro på holdets potentiale og fremtid.
Vi føler jo, at vi er fem klassespillere. Vi stoler alle sammen super meget på hinanden og ved, hvad vi kan. Vi har vist fantastisk potentiale i kampe og træning. Nu, så kommer der nogle blowouts. Det er jo så det, vi skal så arbejde på nu. Der er rigtig gode tro til hinanden og til holdet. Vi er sikre på, at vi nok skal få det til at fungere.
Selvom skuffelsen er tydelig, er der optimisme i br0's ord, og holdet ser frem mod de næste udfordringer med fornyet fokus og energi, når de skal arbejde på holdet frem mod RMR-turneringen i Shanghai, som begynder til november.