Staehr: "Det bliver en lige så svær modstander"
Dust2.dk i Köln til IEM Cologne 2024
Efter en hård kamp mod NAVI ved IEM Cologne 2024, hvor Astralis måtte se sig slået, delte Staehr sine tanker om nederlaget og holdets videre kamp i turneringen.
Staehr og Astralis-holdet fik ikke den start, de havde håbet på i kampen mod NAVI. Selvom Ancient normalt er en stærk bane for holdet, blev de hurtigt presset af modstanderne.
Sådan var den umiddelbare reaktion på kampens forløb fra Staehr.
Øv-kamp, men vores eget mappick, der har vi nogle nederen runder. De afdæmper os bare, altså vi var ikke helt klar fra start individuelt, vil jeg sige, i forhold til dem. De får nogle multikills, som de ikke må få under normale omstændigheder, og det gør de. Det gør kampen hård for os. Det er jo en af vores gode baner, Ancient. Så i det, at vi så bliver kørt over på den, det tager lidt hårdt på en. Så øv-kamp at tabe, sagde Staehr efter kampen til Dust2.dk.
Ikke verdens ende for Astralis
På trods af nederlaget mod Na'Vi, der tidligere har vundet Major-turneringen, er Staehr ikke slået ud.
NAVI havde en periode efter majoren, hvor de ikke lignede et hold, der lige havde vundet majoren. De missede kvartfinalen ved IEM Dallas og ESL Pro League. Men ved BLAST Spring Final viste de lidt af den form, som de havde under majoren, da de kom i finalen, og kort efter sommerpausen vandt NAVI Esports World Cup overlegent.
Jeg vil sige, at det er ikke slemt at tabe til NAVI. De er jo sindssygt gode. De vandt også majoren, kan man sige. Så der er ingen tvivl om det. Men den Ancient, der gør det ondt, men det er bare noget, man kommer videre fra. Fordi vi ved at gøre det selv. Det er ikke vores normale niveau, det her. Det var en dårlig dag. De spillede bare bedre, fordi vi spillede 100% dårligt. Og så ved jeg godt, at næste hold, vi møder på Ancient, det bliver slet ikke det samme. Vi kommer til at spille bedre 100%, så det gør mig ikke noget.
Selvom kampen mod NAVI ikke gik som håbet, ser Staehr alligevel positive elementer fra kampen, især deres præstation på Mirage.
Vi har okay muligheder på Mirage, selvom de er har vundet ti kampe i streg på banen. De er virkelig gode på Mirage og har sindssyg win streak. På det punkt vil jeg mene, at vi spiller godt op mod dem. Vi har også en ret nederen økonomi gennem hele kampen faktisk. Det er da vores egen skyld. Hvis vi ikke har det, får vi måske endnu flere runder endda. Men alt i alt, så ramte de bare bedre. Det skal vi bare forbedre til næste kamp.
Fokus er nu rettet mod næste kamp, hvor Astralis skal forberede sig på en ny udfordring, enten G2 eller Spirit.
Først er det afslapning og lige snakke om kampen. Snakke om, hvad der gik galt, og hvad vi skal gøre bedre til i morgen. Og så er det bare at forberede på dem (G2, red.). Det bliver jo en lige så svær modstand i morgen. Så vi skal i hvert fald møde op fra start af, især på vores egen bane. Det er jo dem, man helst gerne vil vinde. Især når det er ens egen bane først, så det er planen."
Den skarpe seere har nok lagt mærke til, at Stavn engang i mellem ikke har Astralis-trøjen på, men det er der en særlig grund til.
Staehr bemærkede, hvordan det kolde klima i Köln påvirker spillerne, hvor flere af dem har taget ekstra tøj på under kampene.
Det er ret koldt herinde, i hvert fald her i Köln. Det er forskelligt, hvor man spiller. Hvor koldt det er i studiet. Men herinde er det ret koldt. Der er godt smæk på AC'en. Nogle gange spiller han lige en overtrøje. Jeg ved også Jakob(jabbi, red.) og Nico(device, red.) har lange ærmer indenunder. Så det er ret koldt, det er derfor."