Plopski skal være kaptajn for Metizport.

Svensk mandskab henter AWPer; Plopski bliver IGL

Jackinhos erstatninger er nu fundet.

Metizport har fundet deres nye AWPer.

I sidste uge meldte Jackinho officielt ud, at han ville tage en pause fra Counter-Strike for at passe på sit mentale helbred. Allerede nu har den svenske organisation sat underskrift på deres næste AWPer i form af L00m1.

L00m1 er ikke en vi kender meget til, på trods af, at han ikke er helt purungt talent. Den 23-årige spiller var dog med for Metizport, da de vandt over TSM og Johnny Speeds og kvalificerede sig til BLAST Premier Spring Showdown 2024. Han har tidligere spillet for svenske Lilmix og Lemondogs.

Jackinho agerede ikke bare AWPer for Metizport men også IGL. Derfor har holdet også skulle finde en ny leder, og her endte det med at blive en fra egne rækker.

Den tidligere NIP-spiller og svenske talent, Plopski, har valgt at tage ansvaret på sig, og skal fremover lede sit hold frem mod toppen af tier 2.

Om sit rolleskifte udtaler Plopski i Metizports egen pressemeddelelse:

At overtage rollen som IGL er en ny udfordring for mig som spiller og noget, jeg har aldrig har prøvet før, men det er også spændende at se, hvor det vil føre mig hen som spiller og os som hold. Heldigvis har jeg spillet med mange gode IGLs og spillere i løbet af min karriere, som jeg har lært meget fra. Jeg vil sammen med vores coach abdi bruge den erfaring til at hjælpe mit hold så meget, som jeg kan.

Metizport er nu:

  • Sverige Plopski

  • Sverige Sapec

  • Sverige nilo

  • Sverige adamb

  • Sverige L00m1

  • Sverige abdi (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.