karrigan er videre til slutspillet.

KARRIGAN FULDENDER VANVITTIGT COMEBACK

FaZe skal i slutspillet.

FaZe har netop fuldendt et fuldstændig vanvittigt comeback.

På mirakuløs vis skød de sig forbi Liquid på tredje map og gik dermed videre til slutspillet her i Köln.

Det startede ellers flot for karrigan og kompagni, som vandt første map efter en pragtpræstation fra frozen, som med en 1.59-rating ledte FaZe til sejren.

frozens flotte form fortsatte, men endnu skarpere var Liquids AWP'er ultimate, som endnu en gang viste, at det var klogt af Liquid at satse på ham, selvom han var relativt ukendt, da de hentede ham.

1.69 i rating og 32 kills diskede han op med, da Liquid tog andet map i overtid med en 16-13-score og derfor sendte opgøret ud på tredje map.

Vanvittigt comeback

Map tre var Mirage, som de to hold havde mødtes på tidligere i turneringen, hvor FaZe tog en snæver sejr.

Det blev det samme i denne omgang, selvom det ikke lignede det fra start

Ved sideskiftet havde karrigan kun kunnet kalde sine spillere til sølle én runde. Det blev der dog vendt helt om på efter pausen, hvor karrigans tropper var klart bedst.

Ligesom Liquid i første halvleg vandt FaZe nemlig på mirakuløs vis 11 ud af de 12 runder, hvilket sendte kampens tredje map ud i overtid.

Selvom Liquid ikke lukkede en T-runde i deres ni forsøg for at vinde kampen i ordinær tid, ville skæbnens ironi, at de vandt den første i overtid, men det var ikke nok.

FaZe vandt nemlig de resterende, og da de kom over på T-siden, fortsatte deres flotte spil. I et af årets vildeste comebacks vendte FaZe 1-11 til en 16-13-sejr og sendte dermed Liquid ud af IEM Cologne.

Liquid
1 - 2
FaZe
Alle maps
Liquid K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Roland 'ultimate' Tomkowiak 57 - 50 +7 71.6 75.0% 1.08
Canada Russel 'Twistzz' Van Dulken 57 - 59 -2 80.3 67.5% 1.07
Mareks 'YEKINDAR' Gaļinskis 47 - 53 -6 72.7 71.2% 0.97
Canada Keith 'NAF' Markovic 52 - 53 -1 75.8 71.2% 0.97
Australien Justin 'jks' Savage 41 - 48 -7 57.3 65.0% 0.83
FaZe K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
David 'frozen' Čerňanský 66 - 51 +15 90.8 70.0% 1.28
Helvijs 'broky' Saukants 59 - 44 +15 70.0 73.8% 1.09
Robin 'ropz' Kool 56 - 50 +6 75.9 72.5% 1.08
Håvard 'rain' Nygaard 42 - 57 -15 70.7 67.5% 0.88
Danmark Finn 'karrigan' Andersen 38 - 54 -16 50.6 60.0% 0.76

Efter sejren er FaZes karrigan stadig med og jagter derfor at gøre en ende på deres trofætørke, som har været de seneste fem events, da FaZe ikke har løftet metallet siden IEM Chengdu i april.

#1(Med 0 svar)
13. august 2024 kl. 22:13
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
crazy!
#2(Med 0 svar)
13. august 2024 kl. 22:13
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det er for vildt
#3(Med 0 svar)
13. august 2024 kl. 22:13
aGk
Dust2TV sub
fuldstændig vanvittigt
#4(Med 2 svar)
13. august 2024 kl. 22:13
Kristja
ropz skulle selvfølgelig have lukket nuke, han var sat perfekt op til det.
- Men gal en mirage hahaha
#10(Med 1 svar)
13. august 2024 kl. 22:27
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Skal ropz lukke Nuke? Han bliver tripple peeket fordi broky er en bot og løbe over til ham, istedet for at stille sig i crossfire pos eller stå under høj og tage første kontant
#15(Med 0 svar)
13. august 2024 kl. 22:41
Kristja
Han bliver da ikke tripple peeket? De er klar over broky står der, og han tager first contact. 2 af dem kigger slet ikke på ropz, da ropz svinger, jeg kan til dels være med på, at ham tættest på box stadig clear mod ropz, men havde ropz nu haft silence m4, så er jeg 99% sikker på, at han havde fået 2 kills der.
#5(Med 0 svar)
13. august 2024 kl. 22:14
olsen225
kun et hold der kan det hold nu op
#6(Med 0 svar)
13. august 2024 kl. 22:24
MrBlond
Hold kæft et comeback Faze wauw troede ikke det var muligt. Men det var det, fuldstændig uvirkeligt. Det var erfaringen og mentaliteten der vandt for Faze i dag.

- flot run ellers af Liquid! Spændende hold, og følge med i men kom igen. Faze blev for en stor mundfuld.
#7(Med 1 svar)
13. august 2024 kl. 22:21
Spække
Var det Faze, der var gode, eller Liquid der var ringe i forhold til det sindssyge comeback?
#9(Med 0 svar)
13. august 2024 kl. 22:24
MrBlond
Nok hvordan man ser på kampen, for mig mistede Liquid pusten og momentum efter 11-1.

Faze var gode, men for mig var det mentaliteten og erfaringen mest erfaringen for Faze der vandt til sidst. :-) og så skal Liquid lige arbejde med den t-side
#8(Med 9 svar)
13. august 2024 kl. 22:22
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
På en måde lidt ærgerligt for Faze, fordi det her måtte næsten have været et do or die event for karrigan og rain og med det her resultat har de vel lige købt sig selv tid igen, men tror simpelhen ikke det her er holdet der kommer til at vinde dem turneringer igen. Men prove me wrong.
Super flot af Faze, men mirage er næsten mere Liquid der smider den, end Faze der vinder den, hold da op en uinspirerende t side af Liquid.
#11(Med 3 svar)
13. august 2024 kl. 22:31
MeRo
#13(Med 2 svar)
13. august 2024 kl. 22:43
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Hvad skal jeg bruge det til, at de har vundet deres sidste trofæ i starten af April? Lad os se på deres resultater siden det trofæ.
5-8 plads i Pro League
5-6 plads i IEM Dallas
5-6 plads Blast
5-8 plads Esports World Cup
9-12 plads Blast lgen
Og ved at ryge ud på røv og albuer i Cologne os (kan nåes endnu)
#18(Med 1 svar)
13. august 2024 kl. 22:54
MeRo
De har både vundet og gået dybt i langt flere turneringer end ethvert andet hold i cs2.
Det opvejer da snildt 4 måneders dårlige resultater, eller hvad?
#19(Med 0 svar)
13. august 2024 kl. 23:13
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Der er jeg nok bare uenig. 5 mdr i cs er virkelig lang tid
#16(Med 4 svar)
13. august 2024 kl. 22:46
Kristja
ropz har været i en deep slump, det kan man vel ikke kritisere karrigan og rain for? Karrigan har selv udtalt, at ropz var i en slump, men han ville supporte ham uanset. Og karrigan sagde vel også lige her i vinder interviewet, at holdet længe har spillet dårligt sammen, og at han til dette event (5 dage før) besluttede de skulle spille noget mere, og at han ville begynde at micro manage dem, for at få det hele til at køre igen.

Jeg synes Karrigan er en svær mand at erstatte, omend han ikke altid har de bedste stats :)
#17(Med 3 svar)
13. august 2024 kl. 22:50
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Han er 100% en svær mand at erstatte, men der er gode kandidater derude, som ville kunne få Faze op på det næste trin. Hans udtalelser giver jeg ikke så meget for, det ligner ikke Faze pludselig ikke at spille “sammen” så for mig lugter det bare af en undskyldning pga de mange dårlige resultater.
Der udover synes jeg ikke kun det er hans stats der halter, det gør han calls også om nogle til tider, men omend har han også nogle stjerne calls engang imellem.
#21(Med 2 svar)
14. august 2024 kl. 08:47
Johnnyw0w
Er de gode kandidater i rummet med os?
#22(Med 1 svar)
14. august 2024 kl. 09:25
weKz
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Synes en mand som siuhy er en oplagt mulighed, jeg ved godt han spiller i MOUZ og de er gode, men der må være flere penge samt prestige at hente i faze
#23(Med 0 svar)
14. august 2024 kl. 15:27
Johnnyw0w
Nok det eneste potientielle upgrade, tror dog siuhy ser sig selv i mouz over faze
#12(Med 0 svar)
13. august 2024 kl. 22:32
Thuumes
Det mindede mig om Astralis-vitality kampen på mir. Astralis 7-0. Taber Resten af runderne. Selvfølgelig ikke samme comeback. Men den mentale nedbrud. 😮‍💨
#14(Med 0 svar)
13. august 2024 kl. 22:41
Gilborg
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Det var en af de bedste comebacks jeg har set r
#20(Med 0 svar)
14. august 2024 kl. 01:11
Ember
Burde ikke kunne lade sig gøre, men det gjorde det! Kæmpe kadeau til FaZe
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.