Vitality løb med sejren ved IEM Rio i 2023.

Sashi og Gladiators jagter billetten til Rio

De to danske mandskaber gik videre fra dag 1 i den åbne IEM Rio-kvalifikation og kan mandag aften sikre en plads i den lukkede kvalifikation.

Vi er nået dag 2 i den åbne kvalifikation til IEM Rio, og efter en hæsblæsende første dag er vi nu nede på 16 hold, som mandag aften sætter jagten ind på én af de to pladser i den lukkede kvalifikation senere på måneden.

fnatic og OG tog som bekendt en plads hver efter den første åbne kvalifikation, og mandag aften kan blandt andre Sashi og Gaimin Gladiators gøre dem kunsten efter.

Klokken 18:00 skydes det hele i gang med otte bo1-opgør, hvorfra kun otte hold går videre til næste runde. Her skal vi igen have siet hold fra gennem bo1-kampe, inden vi står tilbage med to bo3-opgør, hvor sejrherrerne snupper en plads i den lukkede kvalifikation.

For Sashis vedkommende er Metizport første modstander, mens Gaimin Gladiators står overfor KOI. De to danske mandskaber er havnet i samme bracket og kan - hvis de vinder deres respektive kampe - ende i kamp mod hinanden om pladsen videre.

I den anden bracket finder vi blandt andre NIP og ENCE, der står overfor henholdsvis PARIVISION og kONO, mens BLEED og Cloud9 også brager sammen.

Åbningskampene er:

  • Sverige NIP vs. PARIVISION

  • BLEED vs. Cloud9

  • ENCE vs. kONO

  • 500 vs. Spirit Academy

  • Danmark Sashi vs. Sverige Metizport

  • B8 vs. AMKAL

  • Monte vs. NewBALLS

  • Danmark Gaimin Gladiators vs. KOI

Følg med her:

#1(Med 0 svar)
19. august 2024 kl. 15:50
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
Shit, der er altså kamp om pladserne. Alle vil på ferie i Rio.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.