Zyphon reagerer på succesfuld RMR-kvalifikation
Efter en intens og nervepirrende kamp har Zyphon og sit hold nu sikret sig en plads ved RMR-turneringen i Shanghai. Det er det sidste skridt på vejen mod den sidste major i 2024, i Kina.
I et interview med Dust2.dk reflekterer den 20-årige dansker, Zyphon, over den dramatiske rejse, der har bragt dem hertil.
TSM hev en 2-0-sejr hjem mod KOI, men det var en kamp præget af intens spænding. Nerverne var på højkant hele vejen igennem, men da sejren endelig var i hus, kunne de danske spillere på TSM ånde lettet op. Billetterne var nu i hus til Kina.
I forhold til den sidste kamp der, hvor vi ender med en 13-11-sejr, der var det meget intenst, og det tror jeg også, at jublen, den blev lidt vildere, end den måske skulle have været. Fordi hvis man kigger på spillerniveau generelt på vores hold, så forventer man jo, at vi kvaller til RMR-en 100%. Det var så ikke den tankegang, vi havde, som hold. Der var vi jo faktisk bare glade for at kunne være i den der lukkede kval, fordi vi troede ikke engang, det var muligt, at vi ville kunne nå med.
Hvem var gik mest amok på TeamSpeak?
Det tror jeg nok var mig. Jeg kan ikke engang huske, hvor højt de andre råbte, fordi jeg sidder selv og råber. Jeg fatter ikke, hvad der sker.
Zyphons peptalk
Selvom TSM sluttede stærkt af med tre sikre 2-0-sejre, var deres start i den lukkede kvalifikation alt andet end problemfri. De indledte med to nederlag og var fra første fløjt elimineringstruet.
Jeg tror bare ikke, vi var der mentalt. Der blev tænkt for meget over, at det var en bo1. Vi tog ikke de samme chancer, og vi tøvede lige det ekstra sekund eller to, når der skulle tages en chance.
Efter et par tidlige nederlag skete der en markant ændring i TSM.
Zyphon trådte frem og tog ansvar ved at samle holdet til en vigtig peptalk. Denne beslutning skulle vise sig at være afgørende. Selvom Zyphon normalt ikke er den naturlige ledertype, følte han instinktivt, at han måtte sige noget, hvis de skulle undgå at synke dybere.
Holdet havde været alt for tøvende i de første kampe, hvilket kostede dem dyrt. Men efter peptalken ændrede de deres tilgang. Zyphon begyndte at motivere holdet før hver kamp, og det gav en tydelig effekt.
Siden de der to bo1-kampe, så hver eneste kamp, vi har spillet, så har jeg lavet en peptalk inden hver kamp. Jeg tror, det har virket ret godt. Jeg prøver at sige i mange af dem, at lad os nu lade være med at tænke over, hvad det er, vi spiller. Det er bare en CS-kamp for helvede. Så, når vi ser en mulighed, når vi ser en chance, der skal tages, når vi hører et step, som betyder noget, så tager vi den chance ud fra, hvad det betyder, i stedet for, at man tænker over, "åh nej, hvad hvis nu jeg dør, og åh nej, det er chancen for at kunne komme til RMR."
Det var også noget, jeg snakkede med valde om i går (fredag d. 23. august, red.). De hold, der kan føle sig mest fri, når de spiller RMR-kvals og major-kvals, det er jo som regel de hold, som ender med at kvalificere sig.
Hvor kommer den inspiration fra i forhold til dine peptalks?
Jeg har aldrig været ham, der lavede peptalks, men jeg kunne bare mærke, at der skulle et eller andet til, for at vi ikke ender i samme båd, som vi gjorde den første dag.
Der skulle et eller andet til for at få en ny stemning på bordet. En ny gejst gav det, for at være ærlig. Og så spillede folk bare mere frit. De gjorde deres ting, og de tænkte ikke så meget over, hvad hvis nu jeg dør, og hvad hvis nu det er det forkerte play, jeg laver. Man gjorde det bare, man tøvede ikke. Det er sådan, at hvis du gerne vil være en tier 1 spiller, så må du ikke tøve, du skal bare stole på din gut feeling.
Vilde præstationer
Zyphon var ikke bare en stærk kommunikator på TeamSpeak, han leverede også varen på serveren. Med en imponerende rating på 1.44 over otte maps, sluttede han som den næstbedst ratede spiller i den lukkede europæiske kvalifikation til RMR'en.
Zyphon har også arbejdet intensivt på sin mentale styrke, hvilket har løftet hans spil til nye højder.
Jeg har haft det svært i forhold til mit mentale, i forhold til spillet, og hvordan jeg håndterer mine følelser, og hvordan jeg håndterer min krop, inden vi spiller kampe.
Før i tiden, der var jeg jo røv ligeglad, og jeg vågnede op lige før kampe, og jeg fik ikke spist ordentligt, jeg fik ikke drukket nok vand, og jeg fik ikke behandlet min krop ordentligt i forhold til, hvad er det, der skal til for, at man skal kunne performe, og bare at gå seng i ordentlig tid.
Det tror jeg endelig, jeg har fået styr på nu, hvor jeg bare føler, at det hele, det spiller, hvor jeg ikke lader mine følelser tage over. Det sker også stadig en gang imellem, men jeg er jo stadig den person, jeg er. Jeg spiller meget med mine følelser, og mine følelser er ude på tøjet. Jeg er blevet meget bedre til at håndtere det, og overføre de der følelser over til noget godt, som plejede normalt at være noget dårligt.
Nu er TSM og Zyphon klar til den lange rejse til Shanghai, hvor de skal kæmpe om en plads til årets sidste major. Holdet har endnu ikke afstemt forventningerne i forhold til RMR-turneringen.
Jeg kan jo ikke snakke for andre. Vi har ikke haft den snak endnu, hvad er det, hvad er vores forventninger er. Jeg er bare glad for at være der til RMR'en. Jeg forventer ikke at kvalificere os til majoren, det er en bonus. Hvis vi slår nogle gode hold, er det en bonus. Jeg er bare glad for at være der og bare vise, hvad det er, vi kan som hold, og hvad det er, jeg kan som spiller.
Zyphon har tidligere spillet for Astralis Talent, Copenhagen Flames og Sprout samt en mindre optræden for HEROIC. Selv med Zyphons unge alder, så har han allerede deltaget ved tre majors. To gange i Flames-trøjen, mens han sammen med Staehr og refrezh i Sprout også deltog i majoren ved IEM Rio 2022.
Nu skal han med TSM forsøge at kvalificere til sig endnu en major, denne gang på Asiatisk jord.
Den 17. november tager TSM og de resterende hold hul på RMR-turneringen.
