zonic og Falcons er ude af turneringen.

Virtus.pro sender Falcons hjem fra Beograd

Danskerne formøblede en føring på Mirage, inden de faldt helt sammen på sidste map.

Falcons er ude af BetBoom Dacha i Beograd, mens Virtus.pro for en stund lever videre i lower bracket.

Det er status, efter de to mandskaber torsdag eftermiddag har spillet turneringens første elimineringsbrag, som Falcons var havnet i efter nederlaget til Spirit onsdag.

Virtus.pro måtte se sig slået af FURIA, og det så i første omgang ud til, at Jame og co. stadig var mærket af gårsdagens nederlag, da de stod overfor Falcons på Mirage.

Her kom danskerne nemlig foran 5-0 og så umiddelbart ud til at være i kontrol - lige indtil de kom over på T-siden. Som CT var Virtus.pro nemlig for stærke og bragte først balance i regnskabet 11-11, inden de snuppede sejren 13-11.

Herefter ventede Vertigo, hvor Snappis tropper for alvor kom i omdrejninger. Hele 10-2 lød pauseføringen på, og trods et par runder til Virtus.pro efter sidebyttet, så fik Falcons lukket mappet 13-8, hvorfor afgørelsen skulle findes på Ancient.

Her gik den dog ikke længere for Falcons.

Defensiven fra Virtus.pro lukkede helt ned for danskerne, som måtte se russerne gå til pause 8-4. Ovre på CT-siden fik Falcons et par runder, men det var blot kosmetisk. I sidste ende vandt Virtus.pro 13-9 og tog dermed sejren 2-1.

Nederlaget betyder, at Falcons er ude af BetBoom Dacha.

Falcons
1 - 2
Virtus.pro
Alle maps
Falcons K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Álvaro 'SunPayus' García 50 - 42 +8 71.3 79.1% 1.10
Danmark Emil 'Magisk' Reif 45 - 42 +3 78.7 74.6% 1.07
Pavle 'Maden' Bošković 45 - 45 +0 77.6 68.7% 1.05
Danmark Marco 'Snappi' Pfeiffer 43 - 42 +1 77.4 70.1% 0.97
Danmark Peter 'dupreeh' Rasmussen 39 - 42 -3 58.3 67.2% 0.93
Virtus.pro K - D +/- ADR KAST Rating 2.1
Evgenii 'FL1T' Lebedev 51 - 41 +10 92.3 73.1% 1.19
Denis 'electroNic' Sharipov 47 - 47 +0 84.0 68.7% 1.08
Petr 'fame' Bolyshev 38 - 46 -8 60.8 67.2% 0.93
David 'n0rb3r7' Danielyan 40 - 51 -11 69.5 61.2% 0.91
Dzhami 'Jame' Ali 36 - 37 -1 46.3 67.2% 0.85
#1(Med 2 svar)
29. august 2024 kl. 14:27
RasmusRoev
Jeg tror bare ikke det her hold har det, som der skal til.
Jeg kan ikke finde ud af, hvor det svageste led faktisk er?
For jeg har nok også lidt for meget danske briller på :P
#2(Med 0 svar)
29. august 2024 kl. 15:01
Hunt
Bortset fra magisk, så kan man argumentere for de fire andre samt zonic

Men det er svært at finde et svagt led når det meste af holdet bare er svagt
#3(Med 0 svar)
29. august 2024 kl. 18:37
Bjelanden
Tror zonic var inde på det rigtige i interviewet efterfølgende, hvis snappi er den eneste der gider gå først ind på et site, så har de et alvorligt problem.

Ofte virker det til de taber hovedet i de absolut mest afgørende runder, hvilket er vildt ærgerligt..
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.