75.000 seere: ohnePixels hold DRILLAS er klar til den asiatiske RMR
Mens store organisationer kæmper hårdt om RMR-pladser i Europa, hvor vi f.eks. allerede har måttet sige farvel til hold som ENCE og BLEED, så er konkurrencen i andre regioner ikke lige så hård.
Tag for eksempel den mellemøstlige kvalifikation til den asiatiske RMR. Her har den tyske streamer ohnePixels hold DRILLAS nemlig vundet hele kvalifikationen og skal dermed til Shanghai.
I modsætning til andre organisationer med gennemtænkte grafiske designs som holdlogo, så er DRILLAS repræsenteret grafisk af et pixeleret billede af ohnePixels eget ansigt. Skulle holdet i sidste ende nå gennem RMR'en og kvalificere sig til majoren, vil hans ansigt altså muligvis kunne købes som sticker inde i spillet, hvis logoet anerkendes af Valve.
Holdnavnet DRILLAS er desuden det, som OhnePixel kalder hans subscribers og følgere på Twitch.
DRILLAS åbnede kvalifikationen med at tabe i et Bo1-opgør til JiJieHao, men har kæmpet sig hele vejen gennem lower bracket og vundet rub og stub. I finalekampen mødte de Onyx Ravens, som de slog 2-0. Begge hold har forstærket sig med europæiske spillere for at være så konkurrencedygtige som muligt.
I går streamede ohnePixel sit holds kamp mod SUPERFKRS til over 60.000 seere på sit højeste. I finalekampen havde han lokket SPUNJ og JustHarry til at kommentere kampen. Vinderøjeblikket fra ohnePixels stream kan du se herunder. Det røde tal på webcam'et skulle efter sigende være streamerens puls.