Twistzz og co. skal til IEM Rio til oktober.

Liquid pligtsejrer og snupper pladsen i Rio

mithRs tropper bliver 16. og sidste mandskab til IEM Rio, som begynder til oktober.

Deltagerlisten til IEM Rio er nu komplet, efter den lukkede kvalifikation for Nordamerika blev afgjort natten til mandag.

Her stod Liquid overfor Legacy, og efter nederlag i upper bracket-kampen til selvsamme brasilianske mandskab, så fik mithRs mandskab hævn natten til mandag.

Særligt jks, der havde været totalt fraværende i første kamp, var i storform i den afgørende kamp, og australieren skød sig til en rating på 1.39 i 2-0-sejren, hvor Liquid vandt 13-4 og 13-10.

Dermed bliver Liquid 16. og sidste mandskab til IEM Rio, der i forvejen tæller hold som Astralis, HEROIC, FaZe, G2, NAVI, Vitality og MOUZ. Præmiepuljen til turneringen er på lidt over 1,6 millioner kroner.

Deltagerlisten til IEM Rio er:

Danmark Astralis
NAVI
Vitality
MOUZ
FaZe
G2
HEROIC
9z

Brasilien FURIA
Brasilien paiN
Verden Liquid
Virtus.pro
The MongolZ
Eternal Fire
Rare Atom
USA Complexity

#1(Med 3 svar)
2. september 2024 kl. 10:45
Udknud
Men... de mister 30 valve ranking point undervejs og dropper ned i ranking.. lidt spøjst når nu de klarede sig igennem kan man tænke. Om de var gået direkte igennem eller tog den her omvej med et nederlag undervejs kan jo være lige meget tænker man måske.
Men det er det bestemt ikke i forhold til Valve ranking.

Grunden er at hos Valve sætter man point på spil hver gang man stiller op til kamp.
For hver kamp udregnes der en såkaldt Head-2-head adjustment, som er et antal point som et holds ranglistepoint justeres med i forhold til om kampen gik som ranglisten "forudsage".. Altså om det højere rangerede hold slår det lavere rangerede hold.

I denne H2H-adjustment, giver en pligtsejr næsten ingen point mens et upset giver/koster mange point, jo større upset jo flere point.

Liquid spillede mod Fluffy gamers og Legacy. Begge mandskaber som Liquid rangerer langt over.
I de 4 kampe Liquid endte med at spille, fik de derfor 3 x "meget få pluspoint", sikkert omkring 3 x +1 point eller mindre, men så tabte de jo også til Legacy og det nederlag kostede nok mere end -30 point.

Så netto kommer Liquid ud af turneringen med ca. minus 30 point fordi de kvajede sig i første kamp mod Legacy.

Det er egentlig en meget cool ting ved Valves ranking, omend ikke problemløst.

Men altså, det kan godt være ret "dyrt" i ranking at hutle sig igennem en qualifier som Liquid her gjorde.
Ja det kan altså ligefrem koste dem point at vinde qualifieren!

Så det er altså bestemt IKKE gratis at tabe kampe hos Valve, tværtimod koster det potentielt rigtig mange minuspoint til ranglisten!

Jeg syntes faktisk det er helt fint for så bliver holdene som tager den direkte vej gennem turneringerne også belønnet mere og det er jo faktisk meget fortjent.
#2(Med 2 svar)
2. september 2024 kl. 11:20
Kristja
Det her point system er lidt interessant. Det betyder jo reelt set, at der ikke er nogen "lige gyldige" kampe længere. Med mindre det er top hold der ligger klods op af hinanden, så gør det måske mindre at man taber en enkelt kamp, for så at vinde den næste i selv samme turnering 🤷🏻‍♂️😄
#3(Med 1 svar)
2. september 2024 kl. 11:34
Udknud
Ja du har ret, i det scenarie vil en sejr og et nederlag omtrent udligne hinanden.
Men det vil selvfølgelig altid bedst kunne betale sig bare at vinde alle kampene, så er der kun pluspoint på kontoen :)

Og ja, jeg er også mere stemt for det her, men der skal nok være nogle som syntes at det er det endelige resultat som burde tælle og vejen derhen er mindre vigtigt.

Men jeg kan godt lide at alle kampe har en direkte konsekvens ift ranking.

Man kan sige at det er det her system faktisk har reddet Astralis lidt indtil nu.

De har faktisk vundet næsten alle de kampe de burde vinde og dermed ikke fået særlig mange minus point, da de nederlag de har haft til højere rangerede hold har været mindre dyre. Man skal helt tilbage til Sashi kampen for at finde et rigtig dyrt nederlag mener jeg.

Dog rammes Astralis snart af at de næsten ingen præmiepenge har indtjent (i forhold til at ville være top 8 hold), så med mindre der kommer nogle store checks på kontoen snart, så bliver det svært at undgå at droppe ned omkring 12-15 stykker.

Og det kan jo godt have stort betydning for seedning i diverse turneringer for ikke at tale om invites til næste år.

Så lad os håbe at de har styr på det og hiver en stor check hjem via en top 3-4 placering i de turneringer de stiller op i 🙏🤞
(hvis man holder med Astralis selvfølgelig 😉)
#5(Med 0 svar)
2. september 2024 kl. 11:51
Kristja
Fik åbenbart ikke tryllet på svar knappen 😂 #4
#4(Med 0 svar)
2. september 2024 kl. 11:50
Kristja
Man kan selvfølgelig altid argumentere for, at det at at vinde turneringen burde tælle mest! Men det er fedt med head to head konsekvenser uden tvivl. Jeg kan ikke tælle på en hånd, hvor mange gange der ikke er blevet skrevet, at det jo alligevel er en ligegyldig kamp x hold spiller mod x I eksempelvis en blast turnering. Så det er ret fedt med en ændring lige der.

Og ja som du siger med Astralis, så er det nemlig også en pæn finte med præmie pegene, så hold ikke bare kan læne sig for meget tilbage i en safe zone😄

Jeg håber også de har styr på hvad de laver, omend jeg frygter manglen for officielle kampe kan gå hen og gøre mere skade end gavn i sidste ende!

Og til sidst skal du have ros for alt den brugbare info du er kommet med omkring rankings det sidste stykke tid! 🔥
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.