HEROIC rejser sig efter brøler
Sejren over Lynn Vision kommer efter den uheldige taberdømmelse af første map mod NIP, som skyldtes, at TeSeS ved en fejl anvendte den forbudte Snap Tap-mekanisme.
Onsdag aften skulle HEROIC i aktion igen i Malta ved ESL Pro League, efter fadæsen mod NIP.
Her skulle de møde kineserne fra Lynn Vision.
Det første map på Dust2 blev aldrig spændende i den første halvdel af mappet, da HEROIC tog en solid føring på 10-2, efter en stærk holdpræstation på CT-siden. På T-siden skulle Degster vise sig at være afgørende, da han var bedste man på HEROIC og sørgede for at lukke mappet i en tæt duel, hvor Lynn Vision næsten kom tilbage i kampen, da de tabte 10-13.
På næste map kunne HEROIC ikke følge op med sejr, da tabte 6-13 på Ancient, hvor de fik nul runder på deres CT-side.
Derfor skulle kampen afgøres på Nuke. Her var der ingen slinger i valsen for HEROIC, da de snuppede en sikker sejr på 13-7.
HEROIC har nu rejst sig efter deres modgang under ESL Pro League og sikret sig en plads i den næste runde, hvor de skal møde Sangal.
Lynn Vision har dog stadigvæk en chance mere, da de skal en tur i Last Chance-stadiet, hvor de starter ud mod FlyQuest.