Holdejer afslører kontraktlængder på smooya og co.
Der er stadig et godt stykke vej til samme gennemsigtighed i Counter-Strike som eksempelvis fodbold, hvor kontraktlængder og transfersummer automatisk følger med, når spillere skifter hold.
Tilbage i 2020 forsøgte HenryG dog at ændre på det, da han delte både kontraktlængde og -værdi i forbindelse med det storsatsende Cloud9-projekt, hvor blandt andre es3tag blev hentet ind.
Det er dog stadig mere reglen end undtagelsen, at viden om kontraktlængderne eksempelvis kun er forbeholdt holdene selv, men nu gør i hvert fald én holdejer op med den praksis.
SlayTheMinotaur, der ejer Into the Breach, har nemlig offentliggjort alle kontraktlængderne på de ni personer, som lige nu er på kontrakt hos den britiske organisation.
Foruden startfemmeren hos holdet, så er BOROS og rallen fortsat på kontrakt, mens også holdets coach Juve samt assistentcoach kRYSTAL også på kontrakter.
De ni personer har mellem tre og 23 måneder tilbage af deres kontrakter, og rallen er første mand, hvis kontrakt løber ud.
Into the Breachs kontrakter:
-
rallen - Kontrakt til 1. januar 2025 ~ 3 måneder tilbage
-
BOROS - Kontrakt til 10. maj 2025 ~ 8 måneder tilbage
-
smooya - Kontrakt til 1. juni 2025 ~ 8 måneder tilbage
-
Juve - Kontrakt til 15. juni 2025 ~ 9 måneder tilbage
-
Keoz - Kontrakt til 5. juni 2026 ~ 20 måneder tilbage
-
sinnopsyy - Kontrakt til 12. juni 2026 ~ 21 måneder tilbage
-
juanflatroo - Kontrakt til 13. juni 2026 ~ 21 måneder tilbage
-
kRYSTAL - Kontrakt til 15. juni 2026 ~ 21 måneder tilbage
-
REDSTAR - Kontrakt til 1. september 2026 ~ 23 måneder tilbage