Majoren i Shanghai får publikum til alle tre stadier
Om under tre måneder går det løs i Shanghai, når Perfect World-majoren skydes i gang den 30. november og spilles over de efterfølgende 15 dage.
Mens vi stadig har til gode at finde de 24 hold, som skal dyste om det ypperste indenfor Counter-Strike, så står det nu klart, at hele turneringen bliver med tilskuere, akkurat som vi så det til majoren i Rio for snart to år siden.
Perfect World har nemlig fredag morgen annonceret, hvor majorens tre stadier bliver spillet.
Her skal åbningsstadiet og eliminationsstadiet, de to gruppespil, afvikles i Shanghai World Expo Exhibition and Convention Center, som ifølge HLTV, der har været i kontakt med Perfect World, har plads til 5000 tilskuere.
Selve slutspillet afvikles i SPD Bank Oriental Sports Center, som har plads til 13.000 tilskuere.
De tre stadier til majoren i Shanghai afvikles som følger:
-
Åbningsstadiet (1. gruppespil) - 30. november - 3. december
-
Eliminationsstadiet (2. gruppespil) - 5. - 8. december
-
Slutspillet - 12. - 15. december
Til seneste major i København var godt 15.000 tilskuere på plads i Royal Arena til slutspillet, hvor NAVI som bekendt med at vinde det hele.