MOUZ overvinder chokstart
Det blev markant tættere og knapt så elegant, da MOUZ som forventet sejrede i åbningskampen ved ESL Pro League, hvor de mødte verdensranglistens nummer 102 tirsdag eftermiddag.
sycrones mandskab kunne til sidste tage sejren 2-1 efter en åbningskamp, hvor det ikke altid så lige kønt ud.
Det begyndte på Mirage, hvor en stærk CT-side banede vejen for, at Rooster kunne vinde mappet 13-8.
Herefter ventede Vertigo, og her var det et MOUZ-mandskab i kontrol. Først tog de en 9-3-føring med til pause, inden de kort efter bragte sig på mappoint 12-3. Men så tog Rooster ved. Hele ni runder i streg tog australierne og fik fremtvunget overtid.
Her så det ud til, at Rooster skulle gøre arbejdet færdigt, da de ved stillingen 15-14 var i en 5v2-situation, men så trådte xertioN i karakter og fik trukket MOUZ op på 15 og dermed endnu en gang overtid.
Her var det så MOUZ' tur til at være i kontrol, og anført af xertioN kunne MOUZ vinde mappet 19-15, og vi skulle derfor på tredje og afgørende map for at finde en afgørelse.
Her fortsatte xertioN med at trække læsset for MOUZ, og da også torzsi hjalp til, kunne verdens nummer fem i sidste ende køre sejren hjem 13-6 og dermed vinde 2-1.
MOUZ er dermed i videre til upper bracket-semifinalen, mens Rooster må en tur i lower bracket, hvor enten BIG eller Imperial venter. MOUZ møder vinderen af det opgør.