Medie: Majors bliver udvidet og får nyt format
Den allerførste CS:GO-major i 2013 bestod af 16 hold, i 2018 blev de udvidet 24 hold, og nu kommer de fremover til at bestå af 32 mandskaber.
Det erfarer HLTV.
Ifølge HLTV kommer majors i fremtiden nemlig til at tælle hele 32 hold, ligesom RMR-turneringerne bliver gjort til fortid. Holdene bliver i stedet inviteret på baggrund af sin placering på Valves rangliste.
Desuden bliver formatet til majors også ændret, da den prestigefyldte turnering bliver udvidet fra tre til fire stadier.
Stadierne kommer til at være de samme, som man kender fra i dag med swiss-system i de tre indledende stadier og med slutspillet i det sidste.
Med det nye format bliver 16 hold inviteret til det første stadie, mens de resterende 16 hold bliver fordelt med otte i andet og tredje stadie.
Swiss-system
I swiss-system spiller 16 hold om otte pladser videre. For at gå videre skal man vinde tre kampe, mens tre nederlag derimod betyder eliminering.
Dette betyder også, at majors vil blive forlænget, idet der tilføjes cirka fire dage til de allerede planlagte 14 dage for at give plads til den nye fase.
Ændringerne bliver først aktuelle efter majoren i Shanghai, der løber af stablen fra den 30. november til 15. december. Det nye format kommer derfor først i brug, når holdene drager til Austin, Texas til juni i 2025.
Det nye major-format er derfor således, såfremt rygtet holder stik:
-
Første stadie (swiss) - 16 inviterede hold
-
Andet stadie (swiss) - 8 inviterede hold + 8 hold fra første stadie
-
Tredje stadie (swiss) - 8 inviterede hold + 8 hold fra andet stadie
-
Fjerde stadie (slutspil med single-elimination) - 8 hold fra tredje stadie