Den tidligere Guild Eagles-spiller er hentet til DRILLAS.

ohnePixels hold skifter ud før RMR-turneringen

DRILLAS har skiftet AMSALEM ud med SENER1.

Om under en måneder bliver den asiatiske RMR-turnering skudt i gang, men det har ikke stoppet DRILLAS for at skifte ud.

ohnePixels mandskab har nemlig erstattet israelske AMSALEM med SENER1, som tidligere har spillet for blandt andre Guild Eagles og Bad News Eagles.

Skiftet kommer ikke som den helt store overraskelse, da det allerede i sidste uge fremgik af listen over udskiftere til majoren, at SENER1 var blevet tilmeldt holdet.

DRILLAS-mandskabet kvalificerede sig til den asiatiske RMR-turnering gennem mellemøstlige kvalifikation. Den 11. november går det hele løs for dem, når de møder kinesiske Lynn Vision i åbningskampen.

Følte sig ikke komfortabel

X har den nu tidligere DRILLAS-spiller AMSALEM selv sat lidt ord på ændringen.

Ifølge den israelske rifler fungerede alt uden for serveren i højeste grad, men sådan var det ikke inde på serveren.

Jeg kommer ikke til at spille RMR-turneringen med DRILLAS. Jeg vil gerne takke alle for vores tid sammen. Vi er alle venner uden for serveren, men inde på serveren var atmosfæren ikke den bedste. Vi havde alle forskellige idéer om, hvordan vi skulle spille, og jeg følte mig ikke komfortabel.

Skulle DRILLAS formå at kvalificere sig til majoren, vil det i så fald være AMSALEN, som får sit eget sticker inde i spillet, da kun spillere fra det originale hold kan få stickers, mens registrerede udskiftere ikke kan.

DRILLAS er nu:

  • Woro2k

  • hAdji

  • Kvem

  • meztal

  • SENER1

#1(Med 8 svar)
16. oktober 2024 kl. 19:58
Kakkelborg
Hvordan kan man gøre det? Nu har de én spiller fra "Asien" hvor det selv er lidt på vippen? 4 Europæere i den asiatiske RMR?
#2(Med 0 svar)
16. oktober 2024 kl. 20:37
mad0
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
hAdji har vist også borgerskab i Morokko - men ja, nu er det en spøjs situation med kun to fra "Asien"

Åbent brev pt 2 incoming? 😂
#3(Med 6 svar)
16. oktober 2024 kl. 20:39
Hunt
Teknisk set har de stadig "verden"

2 fra asien
2 fra EU
1 fra afrika

Så de kan vælge frit hvilken RMR de vil spille i.. SENER1 er teknisk set kun udskifter, men de vælger at skifte ham ind.
#4(Med 1 svar)
16. oktober 2024 kl. 21:02
Kakkelborg
Synes sgu stadig det er plat :-)
#5(Med 0 svar)
16. oktober 2024 kl. 21:06
Hunt
Det er det bestemt, det er desværre bare stadig indenfor reglerne..
#6(Med 3 svar)
16. oktober 2024 kl. 21:56
Nazary95
Jeg kan se tre fra Europa og en hver fra Afrika(hAdji)og Asien, jeg forstår det ikke helt endnu
#7(Med 2 svar)
16. oktober 2024 kl. 22:33
Kakkelborg
Det var med AMSALEM fra Israel han snakkede om, fremfor Seneri
#8(Med 1 svar)
16. oktober 2024 kl. 23:17
Nazary95
Ved det godt, men lidt ærgerligt, at man bare kan skifte en fra Europa ind i stedet for en fra Asien/MENA. Reglen burde nok være, at startopstillingen skulle bestå minimum af tre fra Asien/MENA, nu når man spiller i den regions kvalifikation. Når de spiller med SENER1, så får de et europæisk flag i en asiatisk RMR-turnering.
#9(Med 0 svar)
17. oktober 2024 kl. 01:52
Kakkelborg
Men det havde de også på papiret, fordi hadji åbenbart tæller som afrikaner, pga hans dobbelt statsborgerskab. Underlig regel.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.