KÆMPE FEST I VENTE: KØB BILLET TIL POWER LIGAENS FINALE DEN 23. NOVEMBER
LIVE
ALTERNATE aTTaX spillede med ved dette års IEM Cologne i Play-In-stadiet.

ALTERNATE aTTaX trækker stikket for førstehold

Fra 2025 kommer tyske ALTERNATE aTTAX ikke længere til at have et fuldtidshold i Counter-Strike.

ALTERNATE aTTaX er en af de ældste tilbageværende organisationer i Counter-Strike med rødder helt tilbage til 2003.

Men fra næste år vil de ikke længere drive et fuldstidshold i CS2, oplyser den tyske organisation på X.

I en fire minutter lang video forklarer Lennart Kreuter, der er projektleder hos ALTERNATE aTTaX, hvorfor de har valgt at trække sig fra den professionelle scene i Counter-Strike.

Det drejer sig først og fremmest om udfordringen ved at få det til at løbe rundt økonomisk. Her fortæller Lennart Kreuter, at de i ALTERNATE aTTaX kategorisk ikke har villet indgå samarbejde med bettingfirmaer, og at det har været svært at tiltrække nok sponsorater fra andre sektorer.

Det er også svært at tiltrække "content creators", der kan tjene flere penge ved netop at indgå samarbejder med gambling-firmaer, end ALTERNATE aTTaX er villig til at betale.

Lennart Kreuter fortæller også, at det er svært at konkurrere med lande som Danmark, Frankrig og Spanien, hvor esport er mere socialt accepteret.

Tidligere på året måtte vi sige farvel til en anden tysk organisation, da den danskervenlige klub Sprout også måtte trække stikket.

Vil lade spillere søge andetsteds

ALTERNATE aTTaX har stadig IESF World Esports Championship 2024 og slutspillet i det tyske DACH CS Masters sæson 2 på programmet i 2024, som de vil spille færdigt, men har givet deres spillere lov til at udforske deres muligheder for et nyt hjem allerede nu.

Det er dog ikke et komplet farvel til Counter-Strike, da organisationen vil beholde deres akademihold ALTERNATE aTTaX EVO. Hvis man ikke har hørt om akademiholdet før, så er det ikke helt underligt. De er nemlig ikke oprettet på HLTV og spiller primært i den tyske scene.

Derudover håber organisationen på at kunne vende tilbage til den professionelle scene i fremtiden under mere gunstige forhold.

ALTERNATE aTTax er:

  • PerX

  • FreeZe

  • hyped (På lånekontrakt fra BIG)

  • ArroW

  • awzek

  • xenn (Coach)

ALTERNATE aTTax EVO er:

  • devils274

  • FoG

  • rulz

  • Smaxy

  • w1dow

  • aerax- (Coach)

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.