The MongolZ skal til Berlin
The MongolZ er det tredje hold, der har sikret sig en plads videre til LAN-finalerne i Berlin ved Thunderpick World Championship, efter de netop har besejret brasilianske Imperial.
Senzu og resten af The MongolZ indledte dagens sejr på Dust2, hvor der skulle graves dybt, før de langt om længe formåede at vinde mappet i overtid med cifrene 16-12.
Herefter lignede det en - på papiret - smal sag for det mongolske hold, da næste map var den ellers typisk succesfulde hjemmebane, Mirage. Brasilianerne ville det dog anderledes med en overraskende storsejr på 13-6.
Den afgørende kamp skulle derfor spilles færdig på Inferno, hvor brasilianerne gik til pause foran med to runder. Især Senzu var slet ikke til at stoppe efter sideskiftet til CT-siden, hvor The MongolZ vandt otte ud af ni runder og dermed snuppede sejren.
Med dagens sejr over Imperial er The MongolZ derfor det tredje hold sikret en plads ved LAN-finalerne i Berlin, der bliver afviklet fra den 2. til 3. november.
Indtil videre er også HEROIC og OG bekræftet, mens det fjerde og sidste hold skal findes mellem BESTIA og 3DMAX.