Sådan så det ud til BLAST Premier Fall Final i Forum tidligere i år.

Her er BLAST-turneringerne for 2025

Otte turneringer bliver fordelt over to sæsoner i 2025.

Alle de store turneringer i 2024 er næsten ovre, da kun majoren i Shanghai mangler at kåre en vinder, hvorefter et meget anderledes 2025 står i vente.

I forbindelse med, at vi snart går 2025 i møde, har BLAST forklaret og uddybet, hvordan turneringerne og formatet for 2025 fungerer.

I løbet af 2025 afholder BLAST otte turneringer, som er blevet fordelt i to sæsoner med fire turneringer i hver sæson. Hver sæson har en Bounty-, Open-, Rising-, og Rivals-turnering.

Bounty

Den første af de fire turneringer er Bounty, som lever op til navnet. I denne turnering bliver ens egen seeding sin dusør. Slår man et andet hold, snupper man 50% af deres dusør, mens de resterende 50% bliver lagt oveni i sin egen dusør.

Bounty kommer til at tælle 32 hold, hvoraf de 28 bedste bliver inviteret direkte på baggrund af Valves rangliste. De sidste hold er 'wildcards', som bliver valgt af BLAST.

Turneringen bliver afviklet med single-elimination Bo3-kampe, mens finalen bliver afviklet som Bo5. De to første runder bliver spillet online, mens kvartfinalerne og kampene derefter bliver spillet i BLASTs egen studier.

Open

I Open-turneringen bliver 16 hold fordelt i to grupper á otte hold. Gruppespillet bliver afviklet som double-elimination med Bo3-kampe.

De tre bedste hold fra hver af grupperne går videre til slutspillet, der bliver afgjort med en Bo5-finale. I 2025 bliver den ene Open-turnering spillet i Lissabon, mens den anden afvikles i London.

I denne turnering bliver 12 hold inviteret på baggrund af Valves rangliste, mens de sidste fire hold bliver fundet gennem Risings-turneringen.

Risings

I hver sæson bliver der afviklet fire Risings-turneringer i hver region - Nordamerika, Europa, Sydamerika og Asien - hvoraf fire hold er direkte inviteret til det sidste stadie i turneringen.

Disse fire hold vil være de højst-rangerede hold fra sin region, som ikke modtager en invitation til Open-turneringen.

De øvrige fire hold kommer fra en lukket kvalifikation med 16 hold, hvor de hold, der ligger som nummer 5-16 i de regionale ranglister, samt 4 hold fra åbne kvalifikationer, vil konkurrere.

Rivals

Den sidste af de fire turneringstyper er Rivals, der fungerer som 'créme de la créme'.

Otte hold skal til en LAN-turnering, hvor fire af holdene bliver inviteret på baggrund af Valves rangliste, mens de sidste fire hold kommer fra hver region som wildcard.

Turneringen spilles med GSL-gruppespil, altså to grupper á fire hold, hvor de to bedste hold fra hver gruppe skal i slutspillet. Finalen spilles som Bo5.

Invitationsdatoerne for 2025

Sæson 1:

  • Bounty - den 16. december

  • Risings - den 3. februar

  • Open - den 3. februar

  • Rivals - den 1. april

Sæson 2:

  • Bounty - den 14. juli

  • Risings - den 14. juli

  • Open - den 14. juli

  • Rivals - den 6. oktober

#1(Med 0 svar)
4. november 2024 kl. 01:50
Udknud
Hvis Valves egne regler for Invites skal følges er det Valve ranking fra 1/11 som skal bruges til at finde de 28 hold.
Den seneste officielle ranking der er udgivet af Valve er den fra 30/10-2024:
github.com/ValveSoftware/counter-strike_regional_s..

Spørgsmålet er om Valve ikke udgiver en officiel ranking pr 1/11-2024 når nu de selv har specificeret at der er cut-off den 1. i måneden. Det må vise sig.

For os danskere er det nu ikke så interessant ift. hvilke hold der er kvalificeret som har danskere på kortet om 30/10 bruges eller 1/11.

Men hvis Valve lavede en liste pr. 1/11 frem for den fra 30/10, så ville Astralis faktisk rykke fra 17. pladsen op i top 16 (sejren over Mouz 31/10 kommer med) og dermed indgå blandt de 16 hold som har en "bounty" på deres hoveder i turneringen.

Hvis listen fra 30/10 skal bruges, så er Astralis nr. 17 og må vist nok være førstevælger til hvilket hold i top 16 de vil spille imod. Det kunne jo godt være interessant.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.