MASONIC overlever i POWER Ligaen
MASONIC får endnu en sæson i POWER Ligaen.
Det står klart efter de tirsdag aften besejrede HyperioN med 2-1 i det afgørende opgør.
MASONIC vandt blot fem ud af 14 kampe i grundspillet og endte på en 7.-plads i POWER Ligaen, hvorfor de altså skulle dyste om overlevelse mod HyperioN, der blev nummer to i Ligaens 1. division.
HyperioN mandskabet kom godt fra start i kampen om en plads i POWER Ligaen. De lagde nemlig ud med en 13-5-sejr på Ancient. Anderledes så det dog ud på seriens andet map Dust2, hvor MASONIC leverede en 8-4-føring på T-siden og en sikker sejr.
Afgørelsen faldt derfor først på Inferno, hvor MASONIC erobrede føringen på CT-siden og på intet tidspunkt gav slip på den. Det blev derfor til en 13-7-sejr og endnu en sæson i POWER Ligaen.
Det er på trods af, at MASONIC stillede op med standin i form af Patti. Zanto er nemlig blevet solgt og rykkede derfor ud på bænken tidligere på måneden.
Med lidt hjælp fra Patti har MASONIC nu sikret overlevelse, mens HyperioN omvendt må tage endnu en sæson i 1. division.
Du finder statistikker og highlights fra kampen på ligasiden her.
Resultater: MASONIC 2 - 1 HyperioN
-
Ancient: MASONIC 5 - 13 HyperioN
-
Dust2: MASONIC 13 - 3 HyperioN
-
Inferno: MASONIC 13 - 7 HyperioN