POWER Liga-finalerne skydes i gang
00D : 00T : 01M : 25S
nosraC i aktion for sin nu tidligere arbejdsgiver.

Efter RMR-fiasko: Ændringer hos nord- og sydamerikansk hold

Glippet major-deltagelse har fået konsekvenser hos både Nouns og RED Canids.

RMR'en kan være nådeløs for de hold, der ikke formår, at spille sig videre til majoren. Det kan spillerne, både nuværende - og nu også forhenværende - hos to hold fra den amerikanske region, skrive under på.

Således har både et nord-, og et sydamerikansk hold, Nouns, og RED Canids, i løbet af denne uge foretaget ændringer på holdet, efter de begge - i sidste uge - fejlede i deres forsøg på, at spille sig videre til majoren fra den amerikanske RMR.

Senest i nat kunne nordamerikanske Nouns, der gik 0-3 i den amerikanske RMR, annoncere at de har vinket farvel til deres længst siddende spiller, nosraC, som er blevet fritstillet efter over to års tro tjeneste for holdet.

Fritstillingen af nosraC kommer blot dagen efter det kom frem, at de har ladet en anden af deres spillere, Jeorge, skifte væk. Dermed er Nouns nu nede på blot tre spillere.

De tre tilbageværende spillere på holdet er:

  • USA ⁠cJ dA K1nG

  • USA junior⁠

  • USA RUSH⁠

  • USA adreN (Coach)

Skifter til NRG

Mens Nouns nu skal ud og lede efter nye spillere, så fortsætter deres nu forhenværende spiller, Jeorge, karrieren hos et andet nordamerikansk hold.

Han skifter i stedet til NRG, der - modsat Nouns - ikke var med ved den amerikanske RMR. Det annoncerede NRG fredag aften på X.

Jeorge kommer ind på sit nye hold som erstatning for autimatic, der er blevet bænket efter ni måneder på holdet.

Efter denne udskiftning ser NRGs holdkort således ud:

  • USA Brehze

  • Canada HexT

  • USA Jeorge

  • USA nitr0

  • USA oSee

  • Canada daps (Coach)
    --

  • USA autimatic (Bænket)

To ryger på bænken

Nouns' farvel til to af deres spillere kommer i kølvandet på, at en anden deltager ved den nord- og sydamerikanske RMR, brasilianske RED Canids, i onsdags bænkede to spillere, efter de ligeledes missede majoren.

RED Canids, anført af coldzera, gik samlet 2-3 i den amerikanske RMR-turnering, og konsekvensen af dette kom prompte med en bækning af både dav1deuS og nython.

Det afslørede RED Canids onsdag aften på deres X-konto.

De to slutter sig på bænken til hardzao, som blev sat til salg og bænket i slutningen af juli måned. Han blev bænket til fordel for HEN1, der kom til fra Imperial. Netop Imperial blev holdet, der sendte RED Canids ud af RMR-turneringen.

Ovenpå bænkningen af dav1deuS og nython, består RED Canids nu af følgende:

  • Brasilien coldzera

  • Brasilien HEN1

  • Brasilien venomzera

  • Brasilien farao (Coach)
    --

  • dav1deuS (Bænket)

  • Brasilien nython (Bænket)

  • Brasilien hardzao (Bænket)

Mens Nouns og RED Canids begge går glip af majoren i den kinesiske storby, Shanghai, så gik syv andre hold videre til majoren fra den nord- og sydamerikanske RMR.

Det kan du læse mere om herunder.

RED Canids' landsmænd, FURIA, endte i øvrigt med, at tage regionens syvende og sidste major-plads, med en sejr over M80 i den afgørende kamp.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.